Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke afholder borgermøder i Kujalleq
Sendes af: Departement for Børn og Unge
Borgermøderne afholdes i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq i uge 5 og 6.
Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Aqqaluaq B. Egede, inviterer alle borgere og interessenter i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq til borgermøder.
”Hvis vi skal anerkende borgerne og deres værdier, er det vigtigt at møde dem, der hvor de er og inddrage dem. Borgerne skal ikke kun have mulighed for at møde op og høre om Naalakkersuisuts indsatser, men også stille spørgsmål og give deres besyv med,” udtaler Naalakkersuisoq, Aqqaluaq B. Egede.
Til borgermøderne vil Naalakkersuisuts arbejde indenfor børn og unge samt uddannelsesområdet blive præsenteret på følgende tidspunkter:
Nanortalik, forsamlingshuset: 3. februar kl. 16:00-17:30,
Qaqortoq, forsamlingshuset: 4. februar kl. 13:00-14:30
Narsaq, forsamlingshuset: 6. februar kl. 18:00-19:30
For nærmere information kontakt ministersekretær Rosa Thorsen på e-mail: rose@nanoq.gl eller tlf: +299 34 50 00