Gå til sidens indhold

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, drøfter historisk udredning og evaluering af det nordiske samarbejde med Uddannelses – og Forskningsminister, og Minister for Nordisk Samarbejde

Sendes af: Departement for Selvstændighed og Udenrigsanliggender
Vivian Motzfeldt og Christina Egelund

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt med Uddannelses- og Forskningsminister Christina Egelund
Foto: Naalakkersuisut

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt er i København for at mødes med Minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og Minister for nordisk samarbejde, Morten Dahlin, samt Minister for uddannelse- og forskning, Christina Egelund.

Naalakkersuisoq, Vivian Motzfeldt, mødtes d. 26 januar med den danske Minister for Uddannelses - og Forskning, Christina Egelund, for at drøfte status på den historiske udredning og det generelle samarbejde om forskning.

D. 9. juni 2022 blev en fælleserklæring om den historiske udredning underskrevet mellem Naalakkersuisut og den danske regering, hvorefter aftalen om et kommissorium blev indgået den 22. juni 2023, mellem Formanden for Naalakkersuisut og Uddannelses – og Forskningsminister, Christina Egelund.

Aftalen om den historiske udredning blev indgået mellem Naalakkersuisut og den danske regering i juni 2022, og har til formål at afdække forholdet mellem Grønland og Danmark i perioden efter Anden Verdenskrig. Forskningsprojektet forankres ved Ilisimatusarfik og skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.

Under mødet blev status for processen om at udvælge en forskningsledelse for udredningen drøftet, hvortil Naalakkersuisoq, Vivian Motzfeldt understregede vigtigheden i, at en kommende forskningsledelse for udredningen har en dyb tilknytning til Grønland og således selv har følt de omfattende konsekvenser af historien og relationen mellem Grønland og Danmark.

Naalakkersuisoq udtaler:
”Det er vigtigt, at forskningsledelsen og resten af forskningsholdet består af folk, der har en tilknytning og forståelse af grønlandske forhold og historie, så befolkningens historier og oplevelser bliver fortalt og formidlet på en måde, befolkningen kan se sig selv i.”

Udnævnelsen af forskningsledelsen sker i tæt dialog mellem Naalakkersuisut og den danske regering, og der var mellem Vivian Motzfeldt og Christina Egelund enighed om, at det er vigtigt at udredningen igangsættes snarest, men at der dog ligger en vigtig og omhyggelig opgave i at få udvalgt den rette forskningsledelse.

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender mødtes desuden med Danmarks Nordiske Samarbejdsminister, Morten Dahlin, hvor hun bl.a. orienterede om at Naalakkersuisut skal igangsætte en evaluering af Grønlands deltagelse i Nordisk samarbejde.

Naalakkersuisoq udtaler:
”I efteråret var der i Grønland forespørgselsdebat i Inatsisartut om hvordan Grønland kan få mere gavn af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd fremadrettet. I Inatsisartut salen var der tilslutning fra alle partierne til, at Naalakkersuisut igangsætter en evaluering af arbejdet i det nordisk samarbejde- herunder kommer med anbefalinger til hvad der skal prioriteres af områder i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd”.

For nærmere information kontakt ministersekretær Naasunnguaq Beck Kristensen på e-mail: nabk@nanoq.gl

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt med Minister for Byer og Landdistrikter, Kirkeminister og Minister for Nordisk Samarbejde Morten Dahlin Foto: Naalakkersuisut