Naalakkersuisut fastholder fristen for høringen

Naalakkersuisuts forslag til ny fiskerilov har været i høring i seks uger, og der er en artikel i Sermitsiaq den 11. januar i 2024 fremkommet bemærkninger, som giver anledning til et par kommentarer.

Der har været fremsat ønske om forlængelse af høringsfristen. Lad det være slået fast med det samme: Naalakkersuisut fastholder fristen. Sagen er, at Naalakkersuisut har besluttet, at forslaget skal behandles på FM2024.

- Men at Naalakkersuisut på trods af den relativt korte tid, der er frem til samlingen, besluttede at give en frist på otte uger. Normalt er høringsfristen fire uger. Nu er den altså det dobbelte af den normale periode – dog inklusive tre fridage i julen, siger Naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Kim Kielsen.

Organisationerne har været dybt involverede i de analyser og drøftelser, som er gået forud for lovforslaget. For eksempel var Grønlands Erhverv medlem af Fiskerikommissionen fra begyndelsen af 2019. Her blev langt hovedparten af de elementer, som nu indgår i lovforslaget, analyseret og drøftet.

Kommissionens betænkning blev fremlagt i september 2021, altså for mere end to år siden, og alle interesserede har haft mulighed for under arbejdet i kommissionen og bagefter selv at foretage beregninger af mulige tiltag. Naalakkersuisut har efterfølgende holdt fiskeriseminarer i Ilulissat og Nuuk, borgermøder i hele landet samt møder med alle interessenterne vedrørende en ny fiskerilov. De input som er modtaget i den forbindelse, har også indgået i arbejdet med lovforslaget.

Grønlands Erhverv har fremlagt nogle synspunkter, som giver anledning til Bemærkninger:

Man anfører således, at departementet har afvist ansøgning om aktindsigt i beregningerne bag forslaget. Virkeligheden er, at beregningsgrundlaget i stort omfang fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, og at departementet har fremsendt yderligere materiale til erhvervet. Det følger imidlertid af offentlighedsloven, at lovforberedende arbejde, hvilket der her er tale om, ikke er underlagt aktindsigt.

Herudover pointerer Grønlands Erhverv, at ”reje- og fiskeressourcerne bliver jo ikke større ved at sprede aktiviteten ud på flere hænder”. Det har Grønlands Erhverv ret i, men det er heller ikke det, der ligger i forslaget.

Naalakkersuisut har et ønske om at sprede ejerskabet til ressourcerne i det havgående fiskeri på flere hænder, men det betyder ikke, at der vil blive indsat flere fartøjer. Derimod bliver der flere ejere af fartøjerne.

Gennem forslaget opnår vi på den måde både, at ejerskabet til ressourcen spredes, og at fiskeriet bevarer den stærke økonomi, som er en forudsætning for, at det kan bidrage til vores velfærd i det store omfang, det gør. Alt dette er Grønlands Erhverv bekendt med.

Fiskeressourcerne tilhører samfundet, og derfor er forslaget sendt til høring hos alle i samfundet, sådan at eventuelle indsigelser og forslag til forbedringer af forslaget kan indgå. På den måde kan vi sikre, at det endelige forslag i størst mulig grad opfylder sit formål, nemlig at danne rammerne for den bedste forvaltning af den fælles ressource, slutter Kim Kielsen.


For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl