De fleste pensionister får flere penge imellem hænderne

Afskaffelsen af gensidig forsørgerpligt, som alene omfatter par og ikke enlige, for alderspensionister betyder, at de fleste vil opnå større økonomisk råderum.

Der har i medierne og på de sociale medier hersket en del tvivl omkring afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt.

Et enigt Inatsisartut besluttede i efterårssamlingen 2023 at afskaffe den gensidige forsørgelsespligt ved beregning af pension for alders- og førtidspensionister.

Det betyder, at beregningen af alderspensionisters pensionstillæg gøres uafhængig af en eventuel partners indkomst. Beregningen af pensionstillæg baseres alene på alderspensionistens egen indkomst, i lighed med grundpensionen. Beregningerne og ydelsernes størrelse gøres uafhængige af pensionisternes eventuelle ægtefæller eller samlevere, men ændrer ikke på de maksimale satser for henholdsvis enlige alderspensionister og alderspensionister med en partner.

Pensionstillægget for en alderspensionist i et parforhold med en ikke-alderspensionist med en indkomst, bliver ikke modregnet. Den manglende modregning vil give de fleste familier en højere alderspension, idet forsørgerpligten frafalder.

Men det betyder også, at alderspensionister der tidligere blev anset som ”enlige” fordi deres partner ikke modtog alderspension, nu anses som alderspensionist med partner. Det betyder således, at nogle alderspensionister overgår fra at blive set som ”enlige” til at have en partner. Det betyder, at pensionstillægget vil falde fra 85.642 kr. til 47.604 kr. årligt.

Det kan opfattes som en forringelse af alderspensionen. Det er dog vigtigt at understrege, at de fleste familier vil opnå større økonomisk råderum, som resultat af afskaffelse af gensidig forsørgerpligt. Det skyldes, at pensionstillægget ikke aftrappes på baggrund af partners indkomst. Idet familiers økonomiske indtægter varierer, vil de forskellige familier opleve varierende effekter af forslaget.