Gå til sidens indhold

Retssag mellem London Mining og Grønlands Selvstyre

Sendes af:
Fjord

London Mining Greenland A/S har den 15. november 2022 stævnet Grønlands Selvstyre. Årsagen til stævningen er London Mining A/S’ utilfredshed med Selvstyrets beslutning om ikke at forlænge London Minings udnyttetilladelse til Isua-området, hvor London Mining havde opnået tilladelse til at åbne en jernmine.

Udnyttelsestilladelsen blev udstedt af Råstofstyrelsen den 24. oktober 2013 og trukket tilbage den 19. november 2021. Årsagen var overskridelse af tidsfristforpligtelser i udnyttelsestilladelsesaftalen, og London Mining A/S havde tidligere fået tre fristforlængelser.

Retten i Grønland har endnu ikke berammet retssagen til at starte, men forventes at igangsættes primo 2024.

Link til tidligere pressemeddelelse om ”Udnyttelsestilladelse ved Isukasia tilbageleveres”:


[Tidsfrister]
I udnyttelsestilladelser er der indbygget en række frister for bl.a. at opnå godkendelse af en udnyttelses- og nedlukningsplan og frist for, hvornår udnyttelsen senest skal igangsættes. Formålet med disse frister er at sikre projektets fremdrift. Dermed undgås, at et selskab under påskud af et mineprojekt kan blokere området for andre potentielle interessenter uden at foretage reelle råstofaktiviteter.

For yderligere information, kontakt departementschef Jørgen Hammeken-Holm på joeh@nanoq.gl eller på telefon 346846.