Der kan tildeles støtte efter godkendt ansøgning
Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Der er indtil dato modtaget over 300 ansøgninger om hjælp til manglende indtjening på grund af katastrofelignede situationer, som skyldes klimatiske ændringer. Der modtages flere ansøgninger løbende. Disse ansøgninger skal behandles efter lovgivningen, og de sagsbehandles på nuværende tidspunkt.
Der kan gives støtte i henhold til bemærkningerne til FL2024, hvor der står følgende:
“Til hovedkonto 51.01.04, Genetableringsstøtte: Inden for bevillingen bemyndiges Naalakkersuisut til med Finans- og Skatteudvalgets godkendelse at yde økonomisk hjælp til fiskere, fangere og landbrugere, hvis erhvervsindtægt med kort varsel fuldt ud eller i meget væsentligt omfang bortfalder grundet forhold forårsaget af klimatisk betingede vanskeligheder”.
Således er Naalakkersuisut bemyndiget ved Finans- og Skatteudvalgets godkendelse at kunne give støtte. Et beslutningsoplæg skal godkendes af Naalakkersuisut, og derefter skal den videresendes til Finans- og Skatteudvalgets godkendelse, og først derefter kan der gives støtte til ansøgerne.
Departementet er ved at sagsbehandle ansøgningerne, og der arbejdes på et beslutningsoplæg til Naalakkersuisut i første omgang.
Hvis du vil have flere oplysninger, kan du skrive til Departementet for Fiskeri og Fangst. APN@nanoq.gl