Gå til sidens indhold

TAC for de sidste fiskekvoter for 2024 er fastsat

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Hellefisk

Hellefisk
Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst blev af Naalakkersuisut bemyndiget til at fastsætte TAC for havgående fiskeri efter hellefisk i Vestgrønland for 2024. Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst har fastsat TAC til 16.502,5 tons. 

Rådgivningen for havgående hellefisk er nedadgående og er baseret på et forsigtighedsprincip, fordi der mangler videnskabelige undersøgelser af bestanden. 

Grønland og Canada har været i tæt dialog om fastsættelse af kvoten, fordi vi deler bestanden. TAC er blevet fastsat på et niveau, der i overensstemmelse med gældende principper for forvaltningsplanen for hellefisk i Vestgrønland, og ydermere har Fiskerirådet været hørt i sagen. 

Torsk
Naalakkersuisut har fastsat TAC for havgående torsk 2024 i overensstemmelse med forvaltningsplanen for havgående torsk i Østgrønland. TAC er derfor fastsat til 32.900 tons, som deles mellem to forvaltningsområder, hvor der afsættes 25.000 tons til Dohrn Banke og 7.900 tons til Sydøstgrønland.   

Naalakkersuisut har fastsat TAC for det kystnære fiskeri efter torsk i Vestgrønland til 21.000 tons for 2024. Som noget nyt adskilles Østgrønland i sit eget forvaltningsområde med frit fiskeri.

Krabber
TAC krabber 2024 er baseret på forvaltningsplanens styringsregler og høring af Fiskerirådet. 

Områdekvoter 2024

TAC for Nuuk-Paamiut kystnært område er blevet reduceret med 15 procent på basis af nedadgående rådgivning. Derudover er TAC for Upernavik kystnært område og Narsaq-Qaqortoq kystnært område reduceret i henhold til styringsreglerne i forvaltningsplanen, på grund af nedadgående fangstrater. 

Overordnet forvaltes fiskeriet i dag biologisk bæredygtigt. 

Kammuslinger
Kvoten for kammuslinger gælder for hele Grønland og er fastsat til 2.520 tons. Det er den samme som for 2023. Fordelingen af kvoten til forvaltningsområderne, er også den samme som for 2023. 

En oversigt over TAC og kvoter kan findes på Naalakkersuisut.gl

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl.