Internationale eksperter skal hjælpe med at udvikle rusmiddelforebyggelsen
Sendes af: Departement for Sundhed
WHO/Europe, Naalakkersuisut, Center for Folkesundhed i Grønland og Allorfik samarbejder om at udvikle en flerårig plan for at reducere skaderne af alkohol og tobak i samfundet, hvilket var baggrunden for et besøg fra WHO/Europe i uge 47. Besøget var ligeledes en opfølgning på det samarbejde, som blev indgået i juni i år mellem WHO/Europe og den daværende Naalakkersuisoq for Sundhed, Mimi Karlsen. Hensigten med samarbejdet er at forbedre folkesundheden og styrke det evidensbaserede arbejde omkring på en række områder.
Under besøget mødtes delegationen af eksperter indenfor rusmiddelområdet med Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.
”Jeg er virkelig glad for, at Naalakkersuisut og WHO/Europe har indgået dette partnerskab, som på sigt vil have en positiv effekt på hele vores samfund. Ud over rusmiddelområdet dækker samarbejdet flere prioriterede initiativer inden for sundhedsområdet, hvilket jeg ser meget frem til at arbejde videre med”, udtaler Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain.
”WHO er meget taknemmelig for Naalakkersuisuts tillid. Vi er sikre på, at vi i samarbejdet kan bygge videre på borgernes mange styrker og udvikle løsninger tilpasset de udfordringer, der er i Grønland. Ud over vores internationale netværk af eksperter, er vi allerede i gang med at række ud til kolleger i den arktiske del af Canada. Dette for at sikre, at vi også bygger på erfaringerne fra den arktiske del af Canada”, udtaler Senior Rådgiver Dr. Martin Krayer von Krauss fra WHO/Europe. Endvidere siger han: ”Det, der allerede nu står klart på alkoholområdet er, at vi ikke kan adressere alkohol uden også at adressere de underliggende traumer, men vi kan heller ikke adressere de underliggende traumer uden at adressere alkohol - det vil kræve en reel fælles indsats på tværs af samfundet i Grønland”.
Udover besøget hos Naalakkersuisut har delegationen afholdt møder med relevante institutioner og organisationer for at indsamle viden inden for området her i landet.
WHO/Europe står for Verdenssundhedsorganisation (World Health Organisation) Region Europa, som er en regional afdeling af WHO, der fokuserer på sundhedsspørgsmål i Europa. WHO/Europe arbejder med Europas 53 mellemlande for at fremme folkesundheden, forebygge sygdomme og forbedre sundhedspleje og sundhedssystemer i regionen.
For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge-Petersen på e-mail: nalp@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 41