Manglen på arbejdskraft er en fælles samfundsopgave
Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Arbejdsmarkedsredegørelsen 2022 belyser, at arbejdskraftmanglen vil være et aktuelt emne mange år frem. Det er et fælles ansvar at løfte arbejdsstyrken og det betyder, at samarbejdet af interessenter lokalt, regionalt og nationalt bliver endnu mere vigtigt at have fokus på, for at minimere udfordringernes omfang på arbejdsmarkedet.
Det er fakta, at byggebranchen bliver nødt til at sige nej til nye opgaver grundet manglen på arbejdskraft. Byggesektoren efterspørger mere og mere kompetent arbejdskraft, særligt tømrere, elektrikere, vvs-montører m.m. er der hårdt brug for.
Arbejdsmarkedet vil generelt opleve, at der er flere ældre, hvorfor sundhedsfremme og gode beskæftigelsesvilkår for seniorer kan give motivation til at blive længere på arbejdsmarkedet. Rummeligt arbejdsmarked kan samfundet skabe sammen ved samarbejde.
”Højnelse af uddannelsesniveauet kan imødekomme de krav som erhvervslivet stiller til fremtidige ansatte. Det fremtidige arbejdsmarked har behov for kompetente og dygtige hænder. Arbejdet med at styrke arbejdskraften er en vigtig samfundsopgave” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigs-anliggender, Jess Svane.
Samfundet har behov for konstruktiv tilgang til udfordringer. Der er brug for alle som er på arbejdsmarkedet i dag og der er behov for flere. Arbejdsstyrken skal styrkes og de unge skal så vidt muligt opfordres til at prioritere uddannelse.
Arbejdsmarkedsredegørelse 2022 kan hentes fra Naalakkersuisuts hjemmeside.
Kontakt
For nærmere information kontakt ministersekretær Helene S. Pedersen på e-mail: hspd@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11