Hjemmeside med oplysninger om fjeldskredsovervÄgning
Sendes af: Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområde og Ligestilling overvåger og indsamler data om de ustabile fjeldpartier i Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk fra installerede overvågningssystemer på begge steder. Etableringen af systemerne er sket i tæt samarbejde med internationale eksperter.
Overvågningen af de ustabile fjeldpartier på Umiammakku Nunaat er nu gået over til det andet år. I Kangerluarsuk er det installeret i sommer 2023 og nu sender begge installationer billeder, seismiske data, klimadata og GNSS (gps) positioner dagligt.
Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområde og Ligestilling er begyndt at sende månedlige situationsvurderinger af de ustabile fjeldpartier i Umiammakku Nunaat og Kangerluarsuk. De kan ses på hjemmesiden med for information om overvågede fjeldsider:
For information på grønlandsk: https://govmin.gl/ka/qaqqat-sisoorneri
For dansksproget information: https://govmin.gl/da/fjeldskred
Aktuelle vurderinger udsendes fast hver første onsdag om måneden, eller oftere hvis det bliver nødvendigt.
Derudover findes en indberetningsformular, hvis man er i besiddelse af lokal viden om ustabile fjeldpartier, eller observerer stenslag og lignende.
Hjemmesiden er under løbende udvikling, og yderligere information vil blive tilgængelig efterhånden som bearbejdning af indsamlet data fra overvågningsarbejdet og feltundersøgelser skrider frem.