Gå til sidens indhold

Múte til Nordisk Råd: Vi har ikke et ligeværdigt samarbejde

Sendes af: Formandens Departement

Formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede er i disse dage i Oslo for at deltage i Nordisk råds session.

Tirsdag eftermiddag holdte han tale og sagde blandt andet: ”Det nordiske samarbejde betegnes som et fællesskab mellem venner. Vi fra Grønland vil gerne være en del af dette fællesskab. Det skal dog være på lige vilkår både, hvad angår pligter såvel som ansvar. Dette er ikke tilfældet i dag”, sagde Múte Bourup Egede blandt andet.

Han kom også ind på, hvor dysfunktionelt samarbejdet er i dag.

”Det nordiske samarbejde er ikke optimalt og tidssvarende og kan på avanceret dansk betegnes som dysfunktionelt. I den rigtige verden er Grønland udenfor fællesskabet. I den rigtige verden er Grønland kun delvist en del af vennekredsen. Og det kan vi ikke acceptere!

Hvis ikke I vil tage venskabet med os alvorligt og sikre, at vi er med og bliver hørt må vi revurdere vores deltagelse her”, sagde Múte Bourup Egede blandt andet.

Du kan læse hele hans tale her.