Vivian Motzfeldt rejser til Kina
Sendes af: Departement for Selvstændighed og UdenrigsanliggenderDen 22. oktober rejser Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt til Beijing for at indlede hendes officielle besøg i Kina.
I en årrække har tidligere medlemmer af Naalakkersuisut ledet erhvervsdelegationer og afholdt møder i Kina, men dette besøg markerer, at det er første gang siden 2018 at der er arrangeret officielt besøg i Kina fra Naalakkersuisut.
Formålet med rejsen er, at holde den officielle politiske åbning og markering af Grønlands Repræsentation i Beijing. Derudover skal Naalakkersuisoq afholde politiske møder i Beijing samt besøge China Seafood EXPO i Qingdao, hvor hun er ledsaget af repræsentanter fra Royal Greenland og Polar Seafood.
I forbindelsen med den officielle åbning af repræsentationen i Beijing, vil der ligeledes blive afholdt turismearrangementer med bl.a. Air Greenland og Visit Greenland i løbet af ugen.
I denne forbindelse udtaler Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender:
”Jeg har store forventninger til besøget i Kina, og jeg er særlig glad for, at jeg på vegne af Naalakkersuisut, skal afholde vores officielle åbning af Grønlands Repræsentation og markere vores diplomatiske relationer mellem Grønland og Kina. Det kinesiske marked har i mange år været meget vigtigt for vores virksomheder i relation til fiskerieksport, og jeg er glad for at der i forbindelse med besøget også kommer på fokus på turismeområdet, som har potentiale til at vokse yderligere, til gavn for vores hjemmehørende turisterhverv”
For yderligere information kontakt Repræsentationschef Jacob Isbosethsen jsis@nanoq.gl eller ministersekretær Naasunnguaq B. Kristensen nabk@nanoq.gl