Gå til sidens indhold

Ny bekendtgørelse for emballage til drikkevarer

Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Kalistat Lund

Naalakkersuisut har vedtaget ny bekendtgørelse for emballage til drikkevarer.

I slutningen af november 2022 blev det besluttet, at man skulle ændre regler for emballage, så det blev muligt at sælge øl- og sodavand i al slags emballage, så længe at denne indgik i et retursystem.

Med vedtagelse af den nye bekendtgørelse vil væsentlig flere produkter end i dag være en del af returpantsystemet. Det vil fremadrettet være muligt at få pant på:

  • Alle slags øl – uafhængig af alkoholprocenten.
  • Kulsyreholdige drikkevarer, herunder sodavand, energidrikke, cider og de såkaldte alkopops (sodavand blandet med alkohol).
  • Drikkevarer uden kulsyre, herunder kildevand, lemonade, iste osv.
  • Emballager indeholdende saftkoncentrater eller frugt- eller grøntsagsjuice vil også være en del af det nye returpantsystem.

Det nye returpantsystem skal være med til at sikre, at langt færre emballager ender i naturen.

”Vi er allerede verdensmestre i en høj returprocent for emballage til øl og sodavand. Med det nye returpantsystem, håber jeg at borgerne vil fortsætte det gode arbejde med at returnere tomme emballager og dermed være med til at passe godt på vores natur og miljø” udtaler Kalistat Lund, Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.

Den nye bekendtgørelse kan findes her: [link], hvori det også fremgår at fustager, emballager under 0,125 eller over 4,9 liter, vin- og spiritus flasker, emballager til mælkeprodukter samt dunke er undtaget det nye returpantsystem.

For yderligere oplysninger kontakt: Departementschef Natuk Lund Olsen på tlf. 34 64 76 eller på e-mail: natl@nanoq.gl