Gå til sidens indhold
  1. Del link

Dialog om sundhedsvæsenet er nødvendigt

Sendes af: Departement for Sundhed

Forholdene i Sundhedsvæsenet har fyldt meget i pressen den seneste tid. Det er særligt forholdene på børneområdet, der skaber debat. Samtidig er behandlingen og sagsbehandlingstiden i tilsyns- og klagesager vedrørende patientbehandling blevet kritiseret.

Naalakkersuisoq for Sundhed ønsker at sætte fokus på forholdene i sundhedsvæsenet, reglerne omkring tilsyn med sundhedsvæsenet og klagesystemet, hvorfor relevante organisationer vil blive inviteret til et dialogmøde, hvor sagernes gang kan blive drøftet.

Naalakkersuisut for Sundhed Agathe Fontain udtaler:

“Sundhedsområdet har været tiltagende udfordret gennem længere tid, det er også derfor at Naalakkersuisut har særlig fokus på området. Forbedringer kan kun ske ved at der løftes i fællesskab og ved at der er en åben og ærlig dialog om forholdende og forventninger. Det er blandt andet derfor at jeg agter at invitere MIO og de øvrige menneskerettighedsinstitutioner til en dialog”.


For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge-Petersen på e-mail: nalp@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 41