Krydstogtulykke afværget
Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Naalakkersuisut vil gerne sige en stor tak til besætningen på Pinngortitale-riffiks fartøj Tarajoq, Arktisk Kommando, Grønlands Politi og Kommu-neqarfik Sermersooqs beredskab for deres indsats i forbindelse med grund-stødningen af ekspeditionsskibet Ocean Explorer. På bagkant af nærvæ-rende sag indkalder Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø til en opsamling og evaluering af mulige tiltag og regulativer, der i fremtiden kan højne sikkerheden for landets krydstogtturisme
Der er mange risici forbundet ved besøg og færden her i landet, herunder i Natio-nalparken i Nord- og Østgrønland. Med landets størrelse og de klimatiske forhold taget i betragtning skal beredskabsmæssige foranstaltninger altid holdes for øje. Dette gælder særligt for krydstogtindustrien, som færdes i meget øde områder, hvor mulighederne for at gennemføre redningsaktioner kan være begrænset.
Med grundstødningen af krydstogtskibet Ocean Explorer er det tydeligt, at det kræver en revidering af landets beredskabsmæssige indsatsområder og virkemid-ler. Dette gælder særligt de regulativer, administrative og lovgivningsmæssige til-tag, der kan være forebyggende for, at hændelser som denne ikke udspiller sig igen.
Tak for den særlige indsats
Pinngortitaleriffiks fartøj Tarajoq har under Ocean Explorers grundstødning udø-vet en særlig indsats i at få krydstogtskibet trukket fri.
”Besætningen på Tarajoq skal have en stor ros for deres indsats. Pinngortitaleriffiks medarbejdere skal vide, at deres indsats er meget værdsat. Det gælder i lige så stor grad Arktisk Kommandos og Grønland Politis dedikation til at styre og håndtere hændelsen samt deres generelle beredskab. Det gælder blandt andet indsættelsen af Sirius-patruljen og ef-terforskningsmedarbejdere fra politiet. Også en meget stor tak til disse medarbejdere”, udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund.
Dialog og tæt kontakt har været altafgørende
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har været veloriente-ret og i god dialog om sagen, både med Arktisk Kommando, Grønlands Politi og Kommuneqarfik Sermersooqs beredskab. Denne dialog og kontakt har været altaf-gørende for at kunne træffe de rette forebyggende foranstaltninger og forberede eventuelle tiltag, der har kunnet afværge en potentiel forværring af situationen – også på et højere niveau, hvad angår aktiveringen af Beredskabskommissionen.
Løsningsorienterede og handlekraftige reaktioner på hændelser er påkrævet
Det skal gøres klart, at der for alle, som bevæger sig i Nationalparken i Nord- og Østgrønland, kræves en løsningsorienteret og handlekraftig reaktion på hændelser, der potentielt kan bringe menneskeliv i fare. Det er afgørende, at krydstogtrederi-erne anvender alle muligheder, der præsenteres for dem, under sådanne omstæn-digheder. Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø vil igang-sætte en evaluering af netop dette forhold for at afklare, hvorvidt der kunne have været handlet anderledes.
Dertil understreges vigtigheden af, at alle aktører i landet potentielt kan være en afgørende aktør i situationer som disse.
Opsamling og evaluering af mulige tiltag og regulativer skal drøftes
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø vil på bagkant af nærværende sag indkalde til en opsamling og evaluering af mulige tiltag og regula-tiver, der i fremtiden kan højne sikkerheden for landets krydstogtturisme. Det gæl-der både beredskabsorienterede tiltag, tiltag vedrørende navigation i grønlandsk farvand og tiltag vedrørende adgang til Nationalparken i Nord- og Østgrønland såvel som i andre øde egne af landet. Indkaldelsen vil gælde både Rigsmyndighe-der og Naalakkersuisuts egne departementer.
For yderligere information:
For yderligere information kontakt departementschef i Departementet for Land-brug, Selvforsyning, Energi og Miljø Natuk Lund Olsen på tlf.: +299 34 64 76 /
53 92 28 eller e-mail: natl@nanoq.gl eller pan@nanoq.gl