Gå til sidens indhold

Arbejdsgruppe kigger på den kommunale struktur

Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Ved det sidste møde i Den Politiske Koordinationsgruppe blev det besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle evaluere den kommunale struktur, opgaveudlægning til kommunerne samt borgerservice.

”Under dagens møde har vi haft nogle gode diskussioner og det er blevet besluttet, at arbejdsgruppen fortsætter sit arbejde og kommer med økonomiske beregninger. Det er blevet besluttet at fortsætte med de politiske diskussioner og der skal kigges på muligheder for at styrke nærdemokratiet og der skal findes løsninger som tilgodeser borgerne, siger Jess Svane, Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender.”

Den Politiske Koordinationsgruppe er enige om, at arbejdet skal understøtte følgende principper:

  • Borgeren i centrum
  • Højne retssikkerheden
  • Styrke nærdemokratiet

For yderligere informationer, kontakt ministersekretær Helene S. Pedersen, telefon 345611, mail: hspd@nanoq.gl