Gå til sidens indhold

Vi har brug for alle hænder

Sendes af: Formandens Departement

Politikere og fagforeningsfolk kommer med et fælles budskab efter formiddagens møde i 
Den Politiske Koordinationsgruppe, som i disse dage foregår i Qaqortoq.

Både medlemmerne af Naalakkersuisut, borgmestrene i Avannaata Kommunia, Kommune Qeqertalik, Kommune Kujalleq, SIK, NPK som er pædagogernes fagorganisation og foreningen for socialrådgiverne NIISIP er enige om, at det er nødvendigt med tættere samarbejde.

“Vi er kun 56.000 indbyggere i Grønland og lige nu har vi tendens til at modarbejde hinanden. Vi er nødt til at hjælpe hinanden og arbejde endnu tættere med hinanden også imellem fagforeningerne. Vi har brug for alle hænder. Vi har alle et fælles mål og det er at arbejde for at befolkningen får den bedste service indenfor socialområdet.”

Tirsdagens emner handlede om rekrutteringsudfordringer indenfor det sociale område.

Nogle af de budskaber der kom frem på mødet var, at man er nødt til at tilpasse lovgivningen efter grønlandske forhold, det skal være nemmere at uddanne sig, effektivisering af administrationen, så der istedet bruges kræfter på produktion samt en plan for bedre og mere effektive alderdomshjem i fremtiden.