Hvordan øger vi selvforsyning og lokal fødevareproduktion i Grønland?
Sendes af: Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø
Det kan du få nogle svar på, når Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø afholder gratis online workshop onsdag d. 6. september.
”At være selvforsynende ser jeg som en hjørnesten i Grønlands fremtid. Vi skal fastholde og styrke vores stolte selvforsyningstraditioner. Vi kan nemlig alle bidrage til mere selvforsyning og mindre import. Med workshoppen håber jeg at inspirere os alle til at tage små og store skridt i vores hverdag for at bidrage til den her rejse hen mod mere selvforsyning – og gøre det sammen”, udtaler Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat Lund.
Til workshoppen vil der være syv inspirerende oplæg fra oplægsholdere, som har erfaring med selvforsyning. Der vil være oplæg om hønsehold i Uummannaq, grøntsagsdyrkning i den grønlandske natur, foder til slædehunde produceret med rester af fangstdyr og lam samt to oplæg om det nordligst placerede kommercielle drivhus i Inuvik, Canada. Her produceres blomster, grøntsager og frugt året rundt på trods af, at det ligger 200 km nord for Polarcirklen.
Vi glæder os til at se jer til workshoppen. For mere information og tilmelding, klik her.
Eller kontakt Departementschef i Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Natuk Lund Olsen, tlf. 346476, eller e-mail: natl@nanoq.gl eller pan@nanoq.gl