Gå til sidens indhold

Midlertidige løsninger fundet på transport mellem Qaanaaq by og lufthavn

Sendes af: Departement for Boliger og Infrastruktur
Qaanaaq
Som udmeldt i pressen i onsdag den 23. august har der været omfattende skader på vejen mellem Qaanaaq by og lufthavnen.

Departementet for Boliger og Infrastruktur, Air Greenland A/S, Mittarfeqarfiit A/S og Avannaata Kommunia har torsdag den 24. august afholdt møde hvor der blev
præsenteret midlertidige løsninger således mennesker, brændstof, beredskab mv. kan transporteres mellem byen og lufthavnen. De midlertidige løsninger er udformet i samarbejde med byens lokale entreprenør og består af to faser.

Første fase er etablering af et nødspor mellem lufthavnen og byen. Nødsporet skal grundet vejret sikres og genetableres hver gang der er flyvning fra lufthavnen. Dette vil den lokale entreprenør stå for i tæt koordination med Mittarfeqarfiit A/S. På nuværende tidspunkt kan nødsporet bruges til firhjulstrukne personbiler, men ikke tankbilen for brændstof. Dette forventes dog løst i næste uge og inden der er behov for transport af brændstof fra byen til lufthavnen.

Anden fase involverer, at der etableres en midlertidig vej mellem lufthavnen og byen, som kan holde indtil næste sommer, hvor en mere permanent løsning kan anlægges.

Departementet for Boliger og Infrastruktur er sammen med en lokale entreprenør ved at afklare de sidste detaljer for den midlertidige løsning. Her lægges der vægt på, at løsningen kan holde til tunge køretøjer og at løsningen også vil kunne holde til kommende forårets tøbrud.

Det er dermed ovennævnte parters forventning at planlagte flyvninger til og fra byen kan gennemføres.

Departementet for Boliger og Infrastruktur vil melde relevante opdateringer ud i pressen.

For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl