
Den 18. juli 2023 blev det meddelt, at Naalakkersuisut har inviteret partierne i Inatsisartut til et online seminar om en kommende sundhedsreform, med afholdelse onsdag den 2. august 2023.
Da det desværre ikke har været muligt at samle alle partier den pågældende dato, udskydes seminaret til et senere tidspunkt. Dette for at give flest mulige partier mulighed for at deltage og dermed synliggøre deres ønsker og prioriteringer til sundhedsområdet, på baggrund af sundhedskommissionens anbefalinger.
Naalakkersuisoq for Sundhed Mimi Karlsen har bedt partierne om at opdele deres prioriteringer i 1, 5 og 10 år.
Naalakkersuisoq for Sundhed Mimi Karlsen vil selv fremlægge sine prioriteringer i følgende temaer:
- Sikring af behandling af akut sygdom og tilskadekomst
- Sikring af almen medicinsk behandling
- Sikring af kræftbehandling
- Sikring af forsvarlig graviditet og fødsel
- Udvikling af psykiatrien
Ny dato for indkaldelse af partierne udmeldes snarest.
For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Naja Lynge-Petersen på nalp@nanoq.gl