Den verserende voldgiftssag mellem Greenland Minerals og Grønlands Selvstyre

Naalakkersuisoq for Finanser, Ligestilling, Råstoffer og Justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen har følgende udtalelser om den verserende voldgiftssag mellem Greenland Minerals og Grønlands Selvstyre:

Angående den verserende voldgiftssag, er det Naalakkersuisuts klare opfattelse, at sagen ikke kan indbringes for en voldgiftsret. Fra vores perspektiv handler forhandlingerne ved voldgiftsretten alene om at få fastslået, at voldgiftsretten ikke har den fornødne kompetence til at træffe afgørelse i sagen.

Kernen i sagen handler om, hvorvidt selskabet har ret til at få meddelt en udnyttelsestilladelse. Men den voldgiftsklausul, selskabet henviser til, som hjemmel til at indbringe tvisten for en voldgiftsret, undtager specifikt afgørelser, der beror på et forvaltningsretligt skøn. Og afgørelser om, hvorvidt der skal meddeles en tilladelse efter råstofloven, er per definition en skønsmæssige afgørelse, hvor forvaltningen kan lægge vægt på en række forskellige kriterier.

Næste skridt
Det er kun voldgiftsretten selv, der kan tage stilling til, hvorvidt den har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen. Derfor må vi føre processen for voldgiftsretten videre, indtil der er truffet afgørelse vedrørende dette spørgsmål.

Vi har den 19. juli 2023 modtaget et processkrift fra selskabet, som indeholder selskabets endelige påstande. Naalakkersuisut har nu indtil den 8. januar 2024 til at komme med et svarskrift. Men uanset dette processkrift, holder Naalakkersuisut fast i, at voldgiftsretten ikke har kompetence til at dømme i sagen, og at processer mod Grønlands Selvstyre bør føres for domstolene.

Erstatning
Naalakkersuisut har hele tiden været bevidst om, at vedtagelsen af uranloven kunne føre til, at der blev rejst erstatningskrav af rettighedshavere efter råstofloven. Der står dog meget specifikt i bemærkningerne til loven, at loven ikke er en ekspropriationslov, og at loven ikke finder anvendelse, såfremt en domstol når frem til, at en afgørelse efter loven vil udgøre ekspropriation.

Erstatningskrav som følge af afgørelser efter uranloven bør derfor være udelukket.

Berettigede forventninger
Greenland Minerals A/S mener at have en berettiget forventning om at få meddelt en udnyttelsestilladelse. Der henvises bl.a. til, at Naalakkersuisut sammen med danske myndigheder, har arbejdet på at få skabt et regelgrundlag, der muliggør udnyttelse af uran i Grønland.

Det er sandt, at dette samarbejde har fundet sted, og at der er tilvejebragt et regelgrundlag, der muliggør udnyttelse af uran i Grønland. Men selskabet har ikke på noget tidspunkt kunnet siges at have en berettiget forventning om at få meddelt en udnyttelsestilladelse. Selskabet har i hele forløbet været bevidst om, at der ikke efter deres efterforskningstilladelse eksisterede en ret til at få meddelt en udnyttelsestilladelse.

Forholdet til den danske stat
Der har hele tiden været enighed mellem Grønlands Selvstyre og den danske stat om, at den danske stat ikke kan være part i sagen, da råstofområdet er et hjemtaget område efter selvstyreloven.

Der foreligger ikke nogen aftale mellem Grønlands Selvstyre og den danske stat om fordeling af udgifterne i tilfælde af, at der opstår en erstatningspligt, men da råstofområdet er hjemtaget, vil det være naturligt, at erstatningspligten påhviler Grønlands Selvstyre alene.

Uranloven er blevet beskyldt for at være singulær og med tilbagevirkende kraft
Uranloven gælder for alle rettighedshavere efter råstofloven og gælder i samme omfang for alle rettighedshavere.

Uranloven har ikke tilbagevirkende kraft, men gælder alene for tilladelser, der meddeles efter lovens ikrafttrædelse. Eksempelvis kan Greenland Minerals A/S fortsat efterforske uran i henhold til deres efterforskningstilladelse, som tilfældet var før lovens ikrafttrædelse. Selskabet kan dog ikke få meddelt en tilladelse til udnyttelse af uran.

For yderligere information kontakt departementschef Jørgen T. Hammeken-Holm på e-mail joeh@nanoq.gl eller telefon +299 346846