Naalakkersuisut har inviteret partierne i Inatsisartut til heldagsseminar om en kommende sundhedsreform onsdag d. 2. august. Her vil Naalakkersuisoq for Sundhed, Mimi Karlsen, uddybe sine forslag til en reform, som først blev præsenteret på et indledende møde med partierne i juni.
Mimi Karlsen udtaler:
”Efter et godt indledende møde i juni tager vi nu næste skridt i retningen mod en sundhedsreform. Reformen bør både have et kort sigte, som inden for et år skal forbedre nogle akutte mangler i sundhedsvæsenet, samt et langt sigte, der strukturelt skal styrke hele sundhedssektoren i fremtiden.”
Seminaret vil give mulighed for at gå i dybden med de overordnede økonomiske rammer for en sundhedsreform samt reformens enkelte dele. Derfor opfordrer Mimi Karlsen partierne til at rette henvendelse til Departementet for Sundhed, hvis de ønsker at få foretaget økonomiske beregninger af deres forslag og ønsker til reformen inden seminaret. Hvert parti vil på seminaret få mulighed for at præsentere et oplæg om egne ønsker til reformen.
”Selvom Naalakkersuisut er opsat på at investere yderligere i vores sundhedsvæsen, så har vi ikke ubegrænsede økonomiske muligheder. Det er helt nødvendigt, at vi får analyseret de økonomiske omkostninger ved de forskellige tiltag grundigt, inden vi beslutter noget. Jeg ser derfor meget frem til at høre partiernes forslag.” udtaler Mimi Karlsen.
Helddagsseminaret d. 2. august foretages online.
For yderligere oplysninger kontakt ministersekretær Naja Lynge-Petersen på nalp@nanoq.gl