Gå til sidens indhold

Uddannelse skal understøtte videreudvikling af fiskeriet

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Fiskekutter

Naalakkersuisut har netop godkendt rapporten for beskæftigelse og uddannelse i fiskerisektoren. Rapportens anbefalinger skal implementeres over de næste år, for at sikre den fortsatte udvikling af fiskeriet.

Rapporten er udarbejdet af arbejdsgruppen for beskæftigelse og uddannelse i fiskerisektoren. Den har bestået af repræsentanter fra departementer, fiskerierhvervet, kommunerne, SIK, og relevante uddannelsesinstitutioner.

Det overordnede mål for anbefalingerne er at sikre, at Grønland på sigt kan besætte alle de vigtigste stillinger inden for fiskeriet med hjemmehørende arbejdskraft. Hvilket er et vigtigt mål for Naalakkersuisut.

Rapporten kommer blandt andet med forslag til en behovsbaseret uddannelsesplanlægning, som skal sikre, at der fokuseres på de uddannelser, hvor fiskeriet har et stort behov for uddannet arbejdskraft. Det er også en anbefaling, at der nedsættes et rådgivende organ, som skal bestå af relevante repræsentanter for fiskeriet og uddannelsesinstitutionerne.

Én af anbefalingerne er også at forbedre promoveringen af de mange uddannelses- og karrieremuligheder, der allerede eksisterer i Grønland. Rapporten har nemlig vist, at flere uddannelser har lavt optag, og at erhvervet efterspørger uddannet hjemmehørende arbejdskraft.

Rapporten kan tilgås på Naalakkersuisut.gl – under publikationer

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl.