Gå til sidens indhold

Udfordret bemandingssituationen i Sundhedsvæsenet

Sendes af: Departement for Sundhed
Sundhedsvæsenet står overfor yderligere bemandingsudfordringer i de kommende måneder. Hen over sommeren vil både regionerne og Dronning Ingrids Hospital være presset på bemandingen.

Årsagen er en særligt vanskelig rekrutteringssituationen i sommermånederne, hvilket vil få betydning for opgaveløsningen og patientvaretagelsen. Dette medfører, at det i særlige situationer vurderes nødvendigt at tilpasse sundhedsbetjeningen både i regionerne og på Dronning Ingrids Hospital, hvis det i perioder ikke er muligt at rekruttere sundhedspersonale.

For at forbedre bemandingssituationen har Sundhedsvæsenet øget rekrutteringsindsatsen samt brugen af sundhedsfaglige medarbejdere fra vikarbureauer. På trods af den øgede rekrutteringsindsats, har det ikke været muligt at rekruttere medarbejdere til at kunne opretholde aktivitetsniveauet i løbet af sommeren. Sundhedsvæsenet vil forsat arbejde intenst på at forbedre bemandingssituationen, for at sikre at færrest mulige borger bliver påvirkede af situationen.

For at kunne håndtere situationen i Sundhedsvæsenet i sommeren 2023, er det nødvendigt at iværksætte en række tiltag i Sundhedsvæsenet. Departementet for Sundhed og Sundhedsvæsenet vil løbende give opdateringer vedrørende bemandingssituationen.

Tiltag i Sundhedsvæsenet:

1. Ændret tilgang og adgang til Sundhedsvæsenet i regionerne:
Alle regioner mærker rekrutteringsudfordringerne, men nogle regioner har større rekrutteringsudfordringer end andre. Det vil være nødvendigt at prioriterer de akutte tilstande og udsætte mindre alvorlige henvendelser. Fælles for regionerne er, at kapaciteten vil blive mindsket og borgerne vil i perioder blive anvist andre kontaktveje til Sundhedsvæsenet end vanligt. Det kan f.eks. dreje sig om, at borgerne efter kl. 16 skal kontakte nærmeste regionssygehus i stedet for det lokale sundhedscenter. Disse tilpasninger vil blive meldt ud af Sundhedsvæsenet lokalt, således at de berørte borgere er orienteret.

2. Flere patientoverflytninger til regionssygehuse, Nuuk og Danmark
Der må forventes at blive foretaget flere patientoverflytninger og evakueringer i perioder, hvor der er meget få eller ingen læger og sygeplejersker til at bemande sundhedscentrene, regionssygehusene og Dronning Ingrids Hospital.

3. Fødsler samles yderligere i Nuuk
Det kan i nogle perioder blive nødvendigt, at gravide kvinder skal føde på Dronning Ingrids Hospital, hvis der ikke er det nødvendige personale til at opretholde et forsvarligt fødselsberedskab på regionssygehusene. Dette forventes som minimum at blive aktuelt for Ilulissat Regionssygehus og Qaqortoq Regionssygehus.

4. Mindre grad af udgående funktioner
Besøg i bygder kan blive udskudt eller aflyst, såfremt der ikke er tilstrækkeligt personale til at gennemføre besøgene og samtidigt bruge ressourcerne til at opretholde driften på regionssygehusene og sundhedscentrene. Bygdens borgere vil i disse perioder så vidt muligt blive serviceret telemedicinsk. Derudover vil der i perioder være mindre grad af udgående funktioner til bl.a. plejehjem i byerne.

5. Øget pres på Dronning Ingrids Sundhedscenter
Dronning Ingrids Sundhedscenter i Nuuk er ligeledes ramt af bemandingsudfordringerne. Dronning Ingrids Sundhedscenter vil blive belastet yderligere i de perioder, hvor Dronning Ingrids Sundhedscenter via telemedicin kommer til at bistå sundhedscentre uden læge. Det er fortsat ikke muligt for medarbejderne at nå at ringe tilbage til alle borgere, som henvender sig i telefonen 80 11 11 om morgenen, trods at henvendelserne vurderes relevante. Akutte og uopsættelige henvendelser vil fortsat blive varetaget i skadestuen.


Sundhedsvæsenet vil løbende informere borgerne om de lokale tilpasninger. Det kan for eksempel være ændrede kontaktveje til sundhedsbetjening. Informationerne vil blive sendt ud til borgerne fra de lokale sundhedsenheder via Sundhedsvæsenets officielle kommunikationskanaler. Borgere, der har et behandlingsforløb, som bliver ændret, vil blive informeret om ændringerne personligt.


For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge-Petersen på e-mail: nalp@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 41.