Gå til sidens indhold

Departementet for Fiskeri og Fangst opfordrer til bedre jagtetik vedr. fangstdyr

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Umiatsiat

Departementet for Fiskeri og Fangst (APN) er via de sociale medier fået bekendtskab til at fangere har forstyrret og tirret en sæl som hviler på en isflage.

I den anledning opfordrer Departementet for Fiskeri og Fangst til at man lader være med at forstyrre fangstdyrene, hvis man ikke jager dem.

Det skal påpeges at der i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af sæler er forbudt at forstyrre sæler. Endvidere kan det skade Grønlands
omdømme i udlandet med sådanne forhold.

Det er Fangstrådets stående opfordring med god jagtetik i Grønland, se opfordringen vedlagt som bilag på denne pressemeddelelse.

For nærmere information kontakt Afdelingschef i Departementet for Fiskeri og Fangst Amalie Jessen, Amalie@nanoq.gl

 

GOD JAGTSKIK I GRØNLAND

Huskeregler ved jagt:

1. Følg gældende lovgivning - Al jagt skal ske i overensstemmelse med den gældende lovgivning. Sæt dig derfor ind i gældende jagttider, jagtområder og kvoteringer, også dem der evt. fastsættes af dit kommune/forvaltningsområde. Respekter fredede områder og beskyttelseszoner omkring fugleområder, så fuglene får ro til at yngle og dermed øges i antal.

2. Medbring den rette kaliber riffel, undgå anskydninger og drivning - En del af glæden i jagten ligger i, at dyret ikke udsættes for unødig lidelse. Det er derfor vigtigt, at du bruger den rette størrelse kaliber og aldrig skyder på afstande, der er større, end at du med sikkerhed kan ramme. Dyr må ikke anskydes og drives i forsøg på at mindske den afstand, det parterede dyr efterfølgende skal fragtes hjem.

3. Medbring hele dyret - I Grønland har vi stor tradition for at anvende hele dyret til husholdningen, beklædning og kunst. Medbring derfor alt kød, andre spiselige og brugbare dele, når du fanger vildt. På den måde får vi mest ud af vores fælles levende ressourcer.

4. Kontroller dit våben, lad vær med at skyde mod mennesker, huse osv. - Kontroller dit våben, inden du drager på fangst. Du skal sikre dig, at våbnet er skudt ind, inden du afgiver skud mod vildtet. Du skal altid først undersøge, om der er nogen bag ved det dyr, du skyder på. Skyd aldrig i retning af andre mennesker, boliger, både etc. og aldrig inden for bygrænsen.

5. Før altid journal over nedlagt vildt - Før altid journal over det nedlagte vildt, så du let kan udfylde årsskemaet, når dit jagtbevis skal fornys. Husk altid at udfylde særmeldingsskema for alle kvoterede arter og returnere dette, så departementet får den bedst mulige viden om udviklingen i vildtbestandene.