Læs op
I juni 2022 blev Naalakkersuisut og regeringen enige om, at det historiske forhold mellem de to lande skal afdækkes. Kommissoriet for en historisk udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark siden 1945 er nu godkendt af begge lande og offentliggjort.
Kommissoriet er blevet til i tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark og beskriver den samlede ramme for det kommende forskningsprojekt, som forankres på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det sker ved at udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig.
Udredningen skal skabe en øget forståelse af forholdet mellem Grønland og Danmark. Det skal være et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien samt erkende konsekvenserne af tidligere beslutninger og handlinger. Og udredningen skal bidrage til at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.
Borgerinddragelse i både Grønland og Danmark står centralt i kommissoriet. Inddragelsen af befolkningerne under hele forskningsprojektets varighed skal bidrage til dialog, samarbejde og overførsel af viden mellem forskningsprojektet og den bredere offentlighed.
Det forventes, at forskningslederen er udpeget inden udgangen af 2023. Forskningslederen sammensætter en samlet gruppe af fagpersoner fra Grønland og Danmark, som skal stå for den historiske udredning.
Formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede siger:
Download kommissorium:
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Formanden for Naalakkersuisut’s ministersekretærer, 345000 eller mail: allatsit@nanoq.gl
Kommissoriet er blevet til i tæt samarbejde mellem Grønland og Danmark og beskriver den samlede ramme for det kommende forskningsprojekt, som forankres på Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet).
Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger og begivenheder, som var med til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning. Det sker ved at udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig.
Udredningen skal skabe en øget forståelse af forholdet mellem Grønland og Danmark. Det skal være et bidrag til en fælles proces om at afdække og forstå historien samt erkende konsekvenserne af tidligere beslutninger og handlinger. Og udredningen skal bidrage til at skabe forudsætninger for forsoning med fortiden.
Borgerinddragelse i både Grønland og Danmark står centralt i kommissoriet. Inddragelsen af befolkningerne under hele forskningsprojektets varighed skal bidrage til dialog, samarbejde og overførsel af viden mellem forskningsprojektet og den bredere offentlighed.
Det forventes, at forskningslederen er udpeget inden udgangen af 2023. Forskningslederen sammensætter en samlet gruppe af fagpersoner fra Grønland og Danmark, som skal stå for den historiske udredning.
Formand for Naalakkersuisut Múte B. Egede siger:
-
- Alle grønlændere lever med omkostningerne af relationen mellem Grønland og Danmark, som har haft omfattende konsekvenser for Grønlands udvikling. Nogen lever med dybe personlige ar, mens andre er berørt gennem nære relationer. En ting er dog sikkert: alle grønlændere lever med konsekvenserne.
- Det glæder mig derfor, at Naalakkersuisut og regeringen er blevet enige om kommissoriet, som afspejler i høj grad de grønlandske ønsker med hensyn til den grønlandske forankring på Ilisimatusarfik, den økonomiske ramme, tidsrammen på de 5 år og at nulevende personer kan bevidne historiske begivenheder og de konsekvenser, de måtte have haft.
-
- Med det kommissorium, vi præsenterer i dag, tager vi et meget vigtigt skridt i forholdet mellem Grønland og Danmark. Vi skal have kortlagt historien, så vi har et fælles kort at navigere efter. Og det får vi nu igennem et omfattende forskningsprojekt, der skal beskrive det forbundne forhold mellem Grønland og Danmark fra 2. Verdenskrig frem til i dag. Det er vigtigt, at vi får et fælles fagligt grundlag for vores forbundne historie, som vi kan pejle efter i fremtiden. Jeg glæder mig meget til at følge forskningsprojektet og se, hvilke resultater og konklusioner forskerne kommer frem tid.
- Udredningen skal omhandle de væsentligste politiske beslutninger, begivenheder og øvrige forhold, handlinger og forløb, som medvirkede til at præge udviklingen af Grønland, forholdet mellem Grønland og Danmark, eller som fik konsekvenser for den grønlandske befolkning.
- Udredningen skal omfatte særlige sager og forløb, der især fandt sted i perioden under moderniseringen af Grønland i tiden efter Anden Verdenskrig og frem til nutiden eller til, at Grønland har overtaget ansvaret på de pågældende sagsområder. Det kan f.eks. være sager og forløb som fødestedskriteriet, nedlæggelsen af grønlandske bosteder, sager om praksis for adoption af grønlandske børn 1950-1980, grønlandske børn sendt til Danmark, tilkaldt arbejdskraft fra Danmark mv.
- Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke og uddannelses- og forskningsministeren udpeger i fællesskab en forskningsleder efter forudgående fælles indstilling fra Nunatsinni Ilisimatusarnermik Siunnersuisoqatigiit (Grønlands Forskningsråd) og Danmarks Frie Forsknings Fond.
- Forskningsprojektet gennemføres så vidt muligt inden for en tidsperiode på 5 år, fra der er indgået en aftale mellem Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og forskningslederen. Den samlede udredning afleveres på både grønlandsk og dansk.
- Danmark giver en samlet finansiering på 45 mio. kr. til den historiske udredning af forholdet mellem Grønland og Danmark. Bevillingen tilgår Grønlands Selvstyre, som udmønter projektet på Ilisimatusarfik.
Download kommissorium:
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Formanden for Naalakkersuisut’s ministersekretærer, 345000 eller mail: allatsit@nanoq.gl