Gå til sidens indhold
  1. Del link

Præcisering til artikel af 14. Juni 2023 af KNR

Sendes af: Departement for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel
Vivian Motzfeldt

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, Vivian Motzfeldt, blev stillet spørgsmål af KNR til artikel den 14. Juni “Forsvarets dag kommer ikke tilbage til Grønland”, og ønsker at præcisere sine udtalelser.

“Jeg meddelte daværende Forsvarsminister Morten Bødskov ved brev den 5. Juli 2022, at afprøvning til værnepligt i Grønland kan genoptages. Lad mig slå fast - dette står ved magt.
Når jeg efterfølgende taler om, at Forsvarets dag ikke skal genindføres i Grønland, handler det ikke om, at afprøvning til værnepligt i Grønland skal stoppes. Det handler om, at afprøvningsdagen også tjener til at komme ind på den Arktiske Basisuddannelse der udbydes af Forsvaret. Her har vi fra grønlandsk side i samarbejde med Forsvaret arbejdet meget på at give denne uddannelse så meget civilt indhold som muligt. Det mener vi i Naalakkersuisut også skal afspejles i hvorledes afprøvningen omtales, da afprøvningen handler ligeså meget om en uddannelse, der efterfølgende i høj grad kan benyttes civilt. Vi ønsker derfor også at kunne tiltrække mulige uddannelsessøgende, der har mere fokus på civilt beredskab, end på forsvar.
Vi lever ligeledes i en usikker tid, hvor vi ønsker lavspænding i Arktis – og det skal vi også signalere udadtil.”
Præciserer Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, Vivian Motzfeldt.

For yderligere oplysninger, kontakt:
Ministersekretær Naasunnguaq Beck Kristensen email: nabk@nanoq.gl tlf.: 345000