Ældreområdet skal samles under én lovgivning
Sendes af: Departementet for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Naalakkersuisut har udarbejdet redegørelse om lovgivning på ældreområdet. Redegørelsen viser, at ældreområdets eksisterende lovgivning har behov for modernisering, for at fremtidens behov for ældreområdet kan imødekommes. Redegørelsen giver derudover et indblik i de indledende overvejelser om én samlet ældrelov.
Naalakkersuisut ønsker at samle ældreområdets lovgivning under én lovgivning. Dette fremgår af Naalakkersuisuts Ældrestrategi initiativ nr. 1: Samlet lov for ældreområdet. Redegørelsen er første fase i lovprocessen og skal give interessenter overblik over den gældende lovgivning.
”Der skal være de bedre lovrammer om vores ældre. Naalakkersuisut ønsker at styrke ældreområdet gennem én ny samlet ældrelov, som er mere helhedsorienteret i arbejdet om og med ældre.” udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane, som fortsætter:
”Naalakkersuisut vil gerne give borgerne et indblik i lovprocessen. Redegørelsen viser ældreområdets mangler, og Naalakkersuisut giver samtidig et indledende bud på hvordan ældreloven kan se ud. Det skal selvfølgelig understreges, at der kan ske mange ændringer indtil vi har den endelige ældrelov.”.
Om den kommende ældrelov udtaler Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender, Jess Svane: ” Ældre skal ikke behandles efter handicaploven. De skal behandles efter ældreloven. Ældreloven skal give kommunerne et nutidigt og tydeligt regelsæt at servicere efter. Det er vigtigt, at loven imødekommer ældres behov, og afspejler de områder som berører ældres liv. Formålet med en kommende ældrelov er at sikre de ældre retten til et værdigt ældre liv.”
Af hensyn til gennemsigtighed understreges det, at udarbejdelsen af en samlet ældrelov, vil følge de normale arbejdsgange for denne type lovgivning. Der vil således være involvering af eksterne interessenter, såsom kommuner, sundhedsvæsnet, ældreforeninger og ældretalsmanden i den tidlige fase af udarbejdelsen.
Det er Naalakkersuisuts ønske, at interessenters holdninger og ønsker bliver hørt. Denne redegørelse udgør således udgangspunktet for den videre dialog i udviklingen af lovgivningen. Det er samtidig også vigtigt at understrege, at lovgivningen i sidste ende skal sætte retningen for området, samt give kommunerne et realistisk grundlag at servicere efter, og derfor ikke kan imødekomme alle ønsker.
Redegørelse kan læses her
For nærmere information kontakt ministersekretær Helene S. Pedersen på e-mail: hspd@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 56 11