Inatsisartut gav fuld opbakning til historisk grænseaftale mellem Canada, Grønland og Danmark
Sendes af: Departement for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel
Den 31. maj vedtog Inatsisartut enstemmigt grænseaftalen mellem Canada og Grønland, hvor bl.a. Tartupaluk øen er nævnt i aftalen.
Ved vedtagelsen af aftalen har Grønland gjort sin del for at fastsætte sin første landegrænse, som er en af verdens korteste landegrænser på en ø på 1,2 km, samt verdens længste maritime grænse på 3.962 km.
”Det er et stort historisk moment med de lange, svære forhandlinger, der har været pågået for at opnå denne aftale. Aftalen er nu vedtaget af Inatsisartut. Jeg glæder mig til den videre proces, og det har været særdeles vigtigt, at Inuit i Nunavut og Avanersuaq fortsat skal have fri adgang til Tartupaluk.” Udtaler Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel.
Vi afventer nu den parlamentariske i Canada og i Danmark. Grønland er den første til at godkende grænseaftalen.
Der nedsættes en teknisk arbejdsgruppe bestående af den canadiske regering, Naalakkersuisut og den danske regering, som skal se på mobilitet over grænsen, og særligt fælles regler for Inuit i Canada og Avanersuaq for fri adgang til Tartupaluk.
Kontakt:
Naasunnguaq Beck Kristensen
Email: nabk@nanoq.gl
Mobil: +299 533684