Læs opSundhedskommissionen præsenterer sine anbefalinger
– fokus på rekruttering og uddannelse, sundhedsfremme samt øget brugerinddragelse
Sendes af:
Sundhedskommissionen offentliggjorde sin betænkning mandag den 22. maj 2023 på et pressemøde.
Pressemødet blev livestreamet og kan ses her
Sundhedskommissionens betænkning kan læses her
Ulrik Blidorf, Formand for Sundhedskommissionen, udtaler:
”Sundhedskommissionen har nu præsenteret sin betænkning for Naalakkersuisut og offentligheden. Jeg håber, at det kan bidrage til debatten om prioriteringer og forbedringer i sundhedsvæsenet. Hvis vi skal have et bedre sundhedsvæsen til gavn for alle borgere, er der brug for handling.”
Sundhedskommissionens anbefalinger
Sundhedskommissionens betænkning belyser de væsentligste dele af sundhedssektoren og præsenterer i alt over 100 anbefalinger til forbedringer og tilpasninger. Kommissionen har været pålagt, at anbefalinger skulle tage udgangspunkt i det eksisterende økonomiske råderum. Derfor er anbefalingerne udtryk for, hvad der realistisk kan iværksættes og prioriteres økonomisk.
Ulrik Blidorf, Formand for Sundhedskommissionen, udtaler:
“Vores sundhedsvæsen er historisk presset. Der mangler kvalificeret sundhedsfagligt personale, og alt for mange er kun ansat i kort tid. For få vælger – og gennemfører – en sundhedsuddannelse. Samtidig stiger befolkningens forventninger og efterspørgsel efter sundhedsvæsenets ydelser. Den demografiske udvikling betyder, at der i fremtiden vil være flere ældre samt færre i den erhvervsaktive alder. De i forvejen snævre økonomiske rammer og den anstrengte personalesituation bliver yderligere presset. Alle Sundhedskommissionens over 100 anbefalinger kan selvsagt ikke igangsættes samtidig, men de er alle nødvendige i processen med at forbedre sundhedssektoren.”
Nedenstående afsnit er et lille udpluk af Sundhedskommissionens anbefalinger.
En af sundhedsvæsenets største udfordringer er rekruttering og fastholdelse af personale. Derfor anbefaler Sundhedskommissionen, at arbejdet øges for at rekruttere læger fra tredjelande (uden for Grønland og EU). Bedre fastholdelse af personale skal sikres ved at gøre det mere attraktivt at forblive ansat i sundhedsvæsenet, blandt andet gennem muligheder for udvikling af faglig praksis, inddragende personaleledelse og fokus på gode on-boarding forløb.
For at forbedre personalesituationen i fremtiden bør der udarbejdes en sammenhængende uddannelsesplanlægning for sundhedsområdet (herunder kompetenceudvikling og efteruddannelse) samt en strategi for at tiltrække og uddanne unge til sundhedsuddannelser. Virkelighedsnær skolepraktik med simulationsbaseret undervisning bør øges, blandt andet ved etablering af et såkaldt praksishus.
Sundhedskommissionen vurderer, at der er stort potentiale i et forbedret samarbejde mellem sundhedsvæsenet og kommunerne, hvilket vil være til stor gavn for patienter og borgere. Derfor anbefaler Sundhedskommissionen, at der skabes afklaring vedrørende ansvarsfordelingen på en række områder, herunder forebyggelse og sundhedsfremme, ældreområdet, rehabilitering samt psykiatrien. Kommissionen foreslår også at oprette et koordinerende samarbejdsorgan for kommunerne og sundhedsvæsenet, idet mange udfordringer er ens på tværs af landet.
Sundhedskommissionen anbefaler at nedsætte et uafhængigt Sundhedsråd, som følger og vurderer udviklingen i sundhedsvæsenet samt peger på forbedringer og nye muligheder. På denne måde sikres det, at både kommissionens anbefalinger samt forskellige strategier for sundhedsvæsenet følges op.
Sundhedsvæsenet er en af samfundets vigtigste institutioner og bygger på gode relationer mellem brugere og medarbejdere. Derfor bør patient- og brugerinddragelse i højere grad prioriteres. Det anbefales derfor at styrke dialogen med befolkningen gennem digitale platforme og andre fora.
Øget brug af telemedicin er et vigtigt redskab i moderniseringen af sundhedsvæsenet og i muligheden for lige adgang til sundhedsydelser. Arbejdet med udbredelse af telemedicinske løsninger på alle områder bør derfor intensiveres. Det skal indtænkes organisatorisk og integreres i personalets arbejdsgange, mens de nødvendige kompetencer til at betjene løsningerne skal udvikles.
Sundhedsvæsenet er begrænset af datamangel på mange områder, og det hæmmer den daglige ledelse i sundhedsvæsenet, at der ikke kan ageres og prioriteres på baggrund af pålidelige og lettilgængelige data. Derfor anbefaler Sundhedskommissionen at fokusere på et mere datadrevet og gennemsigtigt sundhedsvæsen med lettilgængelig ledelsesinformation fra både patient-, økonomi- og HR-data.
Kontakt
For nærmere information kontakt Sundhedskommissionens sekretariat på e-mail: mhol@nanoq.gl eller tlf. + 299 345527
Ulrik Blidorf
Formand for Sundhedskommissionen
Pressemødet blev livestreamet og kan ses her
Sundhedskommissionens betænkning kan læses her
Ulrik Blidorf, Formand for Sundhedskommissionen, udtaler:
”Sundhedskommissionen har nu præsenteret sin betænkning for Naalakkersuisut og offentligheden. Jeg håber, at det kan bidrage til debatten om prioriteringer og forbedringer i sundhedsvæsenet. Hvis vi skal have et bedre sundhedsvæsen til gavn for alle borgere, er der brug for handling.”
Sundhedskommissionens anbefalinger
Sundhedskommissionens betænkning belyser de væsentligste dele af sundhedssektoren og præsenterer i alt over 100 anbefalinger til forbedringer og tilpasninger. Kommissionen har været pålagt, at anbefalinger skulle tage udgangspunkt i det eksisterende økonomiske råderum. Derfor er anbefalingerne udtryk for, hvad der realistisk kan iværksættes og prioriteres økonomisk.
Ulrik Blidorf, Formand for Sundhedskommissionen, udtaler:
“Vores sundhedsvæsen er historisk presset. Der mangler kvalificeret sundhedsfagligt personale, og alt for mange er kun ansat i kort tid. For få vælger – og gennemfører – en sundhedsuddannelse. Samtidig stiger befolkningens forventninger og efterspørgsel efter sundhedsvæsenets ydelser. Den demografiske udvikling betyder, at der i fremtiden vil være flere ældre samt færre i den erhvervsaktive alder. De i forvejen snævre økonomiske rammer og den anstrengte personalesituation bliver yderligere presset. Alle Sundhedskommissionens over 100 anbefalinger kan selvsagt ikke igangsættes samtidig, men de er alle nødvendige i processen med at forbedre sundhedssektoren.”
Nedenstående afsnit er et lille udpluk af Sundhedskommissionens anbefalinger.
En af sundhedsvæsenets største udfordringer er rekruttering og fastholdelse af personale. Derfor anbefaler Sundhedskommissionen, at arbejdet øges for at rekruttere læger fra tredjelande (uden for Grønland og EU). Bedre fastholdelse af personale skal sikres ved at gøre det mere attraktivt at forblive ansat i sundhedsvæsenet, blandt andet gennem muligheder for udvikling af faglig praksis, inddragende personaleledelse og fokus på gode on-boarding forløb.
For at forbedre personalesituationen i fremtiden bør der udarbejdes en sammenhængende uddannelsesplanlægning for sundhedsområdet (herunder kompetenceudvikling og efteruddannelse) samt en strategi for at tiltrække og uddanne unge til sundhedsuddannelser. Virkelighedsnær skolepraktik med simulationsbaseret undervisning bør øges, blandt andet ved etablering af et såkaldt praksishus.
Sundhedskommissionen vurderer, at der er stort potentiale i et forbedret samarbejde mellem sundhedsvæsenet og kommunerne, hvilket vil være til stor gavn for patienter og borgere. Derfor anbefaler Sundhedskommissionen, at der skabes afklaring vedrørende ansvarsfordelingen på en række områder, herunder forebyggelse og sundhedsfremme, ældreområdet, rehabilitering samt psykiatrien. Kommissionen foreslår også at oprette et koordinerende samarbejdsorgan for kommunerne og sundhedsvæsenet, idet mange udfordringer er ens på tværs af landet.
Sundhedskommissionen anbefaler at nedsætte et uafhængigt Sundhedsråd, som følger og vurderer udviklingen i sundhedsvæsenet samt peger på forbedringer og nye muligheder. På denne måde sikres det, at både kommissionens anbefalinger samt forskellige strategier for sundhedsvæsenet følges op.
Sundhedsvæsenet er en af samfundets vigtigste institutioner og bygger på gode relationer mellem brugere og medarbejdere. Derfor bør patient- og brugerinddragelse i højere grad prioriteres. Det anbefales derfor at styrke dialogen med befolkningen gennem digitale platforme og andre fora.
Øget brug af telemedicin er et vigtigt redskab i moderniseringen af sundhedsvæsenet og i muligheden for lige adgang til sundhedsydelser. Arbejdet med udbredelse af telemedicinske løsninger på alle områder bør derfor intensiveres. Det skal indtænkes organisatorisk og integreres i personalets arbejdsgange, mens de nødvendige kompetencer til at betjene løsningerne skal udvikles.
Sundhedsvæsenet er begrænset af datamangel på mange områder, og det hæmmer den daglige ledelse i sundhedsvæsenet, at der ikke kan ageres og prioriteres på baggrund af pålidelige og lettilgængelige data. Derfor anbefaler Sundhedskommissionen at fokusere på et mere datadrevet og gennemsigtigt sundhedsvæsen med lettilgængelig ledelsesinformation fra både patient-, økonomi- og HR-data.
Kontakt
For nærmere information kontakt Sundhedskommissionens sekretariat på e-mail: mhol@nanoq.gl eller tlf. + 299 345527
Ulrik Blidorf
Formand for Sundhedskommissionen