24 boliger – Klar til indflytning i Ilulissat
Sendes af: Departement for Boliger og Infrastruktur
Det er med stor glæde, at Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Erik Jensen kan meddele, at nye lejere i starten af maj måned 2023 er flyttet ind i Selvstyrets nye boliger i Ilulissat.
Opførelsen af de i alt 48 boliger er sket i et samarbejde mellem Selvstyret og Avannaata Kommunia, hvor Selvstyret og Avannaata Kommunia har stået for opførelsen af 24 boliger hver.
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Erik Jensen udtaler:
”Det glæder mig, at projektet med de 24 boliger i Ilulissat står færdig. Projektet er et godt eksempel på, at vi gennem samarbejde mellem kommunerne og Selvstyret kan opnå gode resultater til gavn for borgerne.”
INI A/S der administrerer boligerne, oplyser at lejerne er meget glade for de nye boliger, og at ibrugtagningen har taget det værste tryk på boligventelisterne i byen.
Funktionelle Rækkehuse - om projektet
Boligerne er en del af en ny boligbebyggelse i Ilulissat og er placeret nær broen ind til byen. Der er opført ti rækkehuse, der byder på 48 boliger med henholdsvis 2, 3 og 4 værelser. Boligerne fremstår lyse og rummelige og er designet med udgangspunkt i en moderne families behov. Hver bolig har adgang til et skur, med plads til opbevaring, og består af en entre, et bad/toilet, værelser og et køkkenalrum med udgang til en større altan, hvorfra der er udsigt ud mod havnen og fjorden.
Bæredygtighed og funktionalitet har været en overordnet vision for projektet. Der er arbejdet for at skabe kvalitet i alle dele af byggeriet, samt at sikre en balance mellem de miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn. Et særligt fokus i projektet har været at kunne minimere udgifterne gennem lavere udgifter til varme og el, samt lavere fremtidige udgifter til drift og vedligehold.
For at opnå dette, er der valgt uorganiske og vedligeholdelsesvenlige materialer. De bærende konstruktioner er lokalt fremstillede betonelementer, der er støbt under gode arbejdsforhold i tørvejr.
Ved at bygge med betonelementer, der fremstilles lokalt, er det muligt at planlægge byggeriet bedre med udgangspunkt i årstiderne, hvorved det sikres, at fremstillingen af elementerne foregår under beskyttede forhold, og under gode arbejdsmiljøforhold i efterår og vinterhalvåret. Man undgår byggeri med ”vinterbeton” ved støbning på pladsen med dertil hørende (fordyrende) omkostninger til nødvendige vinterforanstaltninger, at montering af elementerne foregår fra tidligt om foråret til hen over sommeren, og at bygningerne kan lukkes før vinteren, så indvendige arbejder kan foretages under tag.
Til varmeproduktionen i den enkelte boligblok, er der forberedt for en hybridløsning, hvor en elektrokedel eller et varmepumpeanlæg kombineres med et fælles kondenserende oliefyr som backup, dette vil medvirke til et lavere CO2 udledning ved at udnytte energien fra vandkraft.
Samarbejdet mellem Selvstyret og Avannaata Kommunia har betydet, at de offentlige midler til projektet har kunne udnyttes optimalt, ved at udbud og andet arbejde er koordineret i fællesskab. Begge parter har dermed kunne undgå flaskehalse i forløbet, som ellers kunne fordyre projektet.
For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl