Gå til sidens indhold
  1. Del link

Rapport: Flere henvender sig til Alliaq

Sendes af: Departement for Børn, Unge og Familier
Alliaq

Alliaqs årsrapport 2022 der netop er udkommet viser, at antallet af visiteringer er steget fra 79 til 119 i forhold til året før.

Alliaq tilbyder landsdækkende terapeutiske samtaler til mænd og kvinder, hvor fokus er at lære at håndtere sin vrede fremfor at ty til vold.

- Det kræver mod at bryde tavsheden, hvis man udøver vold. Det er derfor positivt, at flere tager imod behandlingstilbuddet for at stoppe volden, siger Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen.

Alliaq har udviklet nyt informationsmateriale til borgere med voldsproblematikker i deres nære relationer. Samtidig er der afholdt seminar for fagpersoner fra kommuner, politiet, Allorfik, kriminalforsorgen samt andre relevante fagpersoner, som arbejder indenfor voldsområdet.

Alliaq håber at fortsætte udviklingen fra 2022 med nye tiltag og dermed hjælpe endnu flere.

Læs rapporten her.

Ønsker du at høre mere om Alliaq eller gerne vil visiteres til et forløb, kan du kontakte Alliaq på tlf. 34 50 40. Telefonen er åben i alle ugens dage fra kl. 9.00-21.00.

For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge-Petersen på e-mail: nalp@nanoq.gl eller tlf: +299 34 66 41.