
Hvert år udlover NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organisation) en præmie til én af de personer, der har indsendt laksemærker. Har du i forbindelse med fiskeri fanget en laks med et nummereret mærke (enten udvortes eller indvortes) opfordres du til at indsende mærket til Naturinstituttet, og dermed deltage i lodtrækningen om £1.000-1.500 (8.000-12.500 DKK).
Et laksemærke er typisk et lille plastik mærke med et nummer og en afsender, som en biolog har sat på laksen og sluppet den fri, så laksens vandring kan spores. Laksemærker kan se ud på mange forskellige måder og kan være elektroniske, og i nogle tilfælde også sidde inde i maven. For at kunne bruge informationerne, skal laksetagget returneres til den forskningsenhed, der har påsat mærket.
Alle typer mærker kvalificerer til deltagelse i konkurrencen.
Har du fanget en laks med et mærke, eller har du et laksemærke i skuffen, er du velkommen til at sende mærket til Naturinstituttet, som så hjælper med den videre formidling af mærkeoplysningerne.
Vi anbefaler, at du med mobilen tager et foto af mærkets forside og bagside, så teksten er læselig, før du indsender mærket. Billedet fungerer både som din dokumentation på ejerskab og er også kvalificerende, hvis mærket mistes. Har du spørgsmål kan du også sende fotoet til Naturinstituttet digitalt.
For at deltage i lodtrækningen i 2023 skal mærket være modtaget senest 15. april 2023.
Der er dog ingen forældelsesfrist for fiskemærker, så mærker fanget i tidligere år kan også indsendes
Send dit laksmærke med posten eller som læseligt foto til:
www.natur.gl
Pinngortitaleriffik
Greenland Institute of Natural Resources
Kivioq 2, PO Box 570
3900 Nuuk
Husk at vedhæfte kontaktoplysninger.
For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl.
Indvortes mærker til laks
Udvortes mærker til laks