Gå til sidens indhold

Moduler under lægeuddannelse hjemtages til Grønland

Sendes af: Departement for Sundhed

Læger på vej igennem speciallægeuddannelsen til alm. medicin kan nu tage en række kurser i Grønland som før har skullet gennemføres i Danmark.

Speciallægeuddannelsen til alm medicin er en uddannelse på fem år, hvor hele forløbet kan tages i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Under uddannelsen er uddannelseslægen på forløb på hospitalsafdelinger på Dronning Ingrids Hospital og på et eller flere af regionssygehusene. Uddannelseslægen skal også gennemgå et kursusforløb som dækker specifikke områder indenfor alm. medicin. De kurser er obligatoriske og har indtil nu skulle gennemføres i Danmark.
Men Sundhedsvæsenet har nu hjemtaget en række af de kurser, så de kan gennemføres i Grønland.
”Kurserne er tilsvarende de kurser i Danmark, men fokuserer også på de specifikke grønlandske forhold, ” fortæller Gert Mulvad, som er regionslæge og ansvarlig for almen medicinsk speciallægeuddannelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.

Opkvalificering af egne speciallæger og tilstedeværelse i Grønland
Gert Mulvad fortæller også, at sundhedsvæsenets egne speciallæger også opkvalificerer sig ved at varetage undervisningen.

Af undervisere fra Det Grønlandske Sundhedsvæsen er:

  • Michael Lynge Pedersen, kroniske sygdomme samt IT i alm medicin
  • Ledende Regionslæge Jesper Olesen, samarbejde med andre myndigheder og sundhedsfremme i lokalsamfundet
  • Gitte D. Hansen, øjensygdomme
  • Nikolaj Hardenberg og Ramon G Jensen, øre, næse, hals sygdomme
  • Landslæge Henrik L. Hansen og Gert Mulvad i samfunds - og arbejdsmedicin samt socialmedicin og lægeattester.

Forløbet varer en uge og Syddansk Universitet - Specialuddannelsen i Almen Medicin er ansvarlig for uddannelsen. Det er også Syddansk Universitet som sikrer at forløbet er
gennemført og en autorisationen til sidst kan udstedes.

”Det er stadig vigtig at bibeholde viden om, hvad der foregår i Danmark på specialområdet og kombinere det med fokus på Grønland,” understreger Gert Mulvad og afslutter:
”Hjemtagelsen betyder mere tilstedeværelse i Grønland til gavn for patienterne og så har undervisningen i grønlandske forhold betydning for de læger som efterfølgende kommer til at arbejde i Det Grønlandske Sundhedsvæsen.”


For information vedr. denne meddelelse kontakt: Sundhedsledelsen@peqqik.gl