
I januar måned fik vi at vide, at Academy of Motion Pictures Arts and Sciences har nomineret kortfilmen ”Ivalu” til Oscar i kategorien ” Academy Award for Live Action Short Film". Kortfilmen er produceret i samarbejde mellem danske og grønlandske filminstruktører i Grønland, og skuespillerne er grønlandske. På vegne af Naalakkersuisut vil jeg hermed lykønske alle deltagere i produceringen af kortfilmen ”Ivalu”, skuespillerne og ikke mindst instruktørerne på nomineringen til den prestigefyldte pris Oscar.
Naalakkersuisut glæder sig ved, at kortfilmen er produceret i et fællesskab mellem filminstruktører fra Danmark og Grønland. Og sikke en flot præstation! Naalakkersuisut håber, at nomineringen af kortfilmen vil være til stor gavn for skuespillere og filminstruktører, samt åbne døre for filmindustrien i Grønland og øge samarbejdet mellem vores land og de andre lande indenfor filmverdenen.
Jeres nominerede kortfilm omhandler, et universelt problem, overgreb på børn, som også er et betydeligt problem i vores land. Den belyser et meget tabubelagt emne, der berører os alle dybt. Dybfølt tak fordi I bringer børns stemme frem gennem jeres kortfilm.
I søndags, den 12. marts 2023, fulgte vi spændte med i den direkte udsendelse af Oscar prisuddelingen. Det er første gang i historien, at der blev nomineret en kortfilm med grønlandske deltagere, og vi er meget stolte over at kunne følge med i det grønlandske hold ved prisuddelingen.
Hjertelig tillykke med jeres flotte præstation og jeg håber på det bedste for jer i fremtiden.
Peter Olsen
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke