Kalistat: Vi kan samarbejde mere med inuit i Canada
Sendes af: Departement for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel7.-11. februar afholdtes Northern Lights konferencen i Ottawa i Canada, under værtskab af Inuit i det østlige Canada.
Naalakkersuisoq Kalistat Lund var således en af hovedtalerne på konferencen, hvor budskaberne blev koncentreret om Grønlands grønne omstilling og mulighederne for internationale partnerskaber.
Kalistat Lund udtaler:
”Jeg mener at samarbejdet med Inuit i Canada, herunder Nunavuts regering, er af særlig værdi for vores land og Naalakkersuisut. Vi arbejder med mange af de samme problem-stillinger, herunder på energiområdet, hvor vi kan bidrage med viden overfor Nunavummi-ut, og hvor vi kan se på hvordan vi hver især kan støtte op om hinandens initiativer og planer i den grønne omstilling. ”
1000 personer deltog fra hele Nordamerika. Naalakkersuisoq havde videre lejlighed til at holde møder med energiselskaber, Inuit-ejede selskaber og politikere fra selvstyrende Inuitområder. Herunder havde Naalakkersuisoq et særligt godt møde med premier P. J. Akeeagok fra Nunavut. Dette møde omhandlede bl.a. en opfølgning på den hensigtser-klæring, Memorandum of Understanding, som Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede og Premier Akeeagok indgik den 26. august sidste år. Parterne drøftede hvor-dan der kan implementeres samarbejde mellem energisektoren i Nunavut og Grønland.
Konferencen, som er en fast begivenhed hvert andet år, beskæftiger sig med tidens vigtige spørgsmål for nordlige samfund i Canada, med særlig vægt på arktiske spørgsmål.
Om Northern Lights conferencen: https://www.northernlights.events
For nærmere information kontakt Manasse Berthelsen, email: mabr@nanoq.gl mobil 548868 imlt. tlf. 345603