Gå til sidens indhold

Hektisk mĂždeaktivitet under EU Arctic Forum and Indigenous Peoples Dialogue for Vivian Motzfeldt

Sendes af: Departement for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel

I forbindelse med afholdelsen af EU Arctic Forum and Indigenous Peoples Dialogue i Nuuk den 8.-9. februar, mødtes Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel blandt andet for anden gang med Danmarks Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Her blev det brede samarbejde drøftet. Emner som Arktis, forholdet til USA, forsyningssikkerhed, udvikling af forholdet med nabolandene blev blandt andet drøftet. I den sammenhæng overrakte Lars Løkke Rasmussen også den i 2022 fysisk underskrevne grænsedragningsaftale mellem Canada, Danmark og Grønland til Vivian Motzfeldt til opbevaring her i landet.

Vivian Motzfeldt mødtes også for første gang med Færøernes nytiltrådte Lagmand for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, Høgni Hoydal. De to talte om forøget samarbejde og informationsudveksling på områder indenfor de to ministres ansvarsområder – herunder handel og turisme. Under mødet, overbragte Høgni Hoydal det færøske ønske om at akkreditere Færøernes repræsentationschef i Reykjavik til Grønland, og inviterede efterfølgende Vivian Motzfeldt til Færøerne.

EU Arctic Forum and Indigenous Peoples Dialogue var arrangeret af Naalakkersuisut i samarbejde med Europa-Kommissionen og blev for første gang afholdt i Grønland, og i den sammenhæng ankom Europa-Kommissær for Fiskeri, Hav og Miljø, Virginius Sinkevicius, også til Nuuk. Kommissær Sinkevicius har i Europa-Kommissionen ligeledes det politiske ansvar for Arktis. Det er blandt andet del af Sinkevicius’ ansvarsområde, at EU’s Arktis politik udkom i 2021. Heri nævntes blandt andet, at EU har planer om at åbne et EU Kontor i Grønland. Udover at tale om det brede positive samarbejde mellem EU og Grønland, talte Kommissær Sinkevicius og Vivian Motzfeldt ligeledes om det kommende kontor, som forventes åbnet i løbet af 2023.

Naalakkersuisoq for Undenrigsanliggender, Erhverv og Handel, Vivian Motzfeldt, mødtes ligeledes med ambassadører og FN’s Special Rapportør for oprindelige folks rettigheder under EU Arctic Forum dagene.

Vivian Motzfeldt udtaler:
”Det har været nogle hektiske dage med en konference med interessante emner – herunder samarbejde med ungdommen, hvilket er med til at vise det gode i samarbejdet med EU. Grønland giver fiskekvoter til EU hvert år, og til gengæld modtager vi også en del midler fra EU til fiskerisektoren, støtte til vores uddannelsesindsats – og nu også til den grønne sektor ved forskning, biodiversitet, vedvarende energi osv. En sådan konference giver ligeledes anledning til at mødes med andre landes repræsentanter og lignende, og få drøftet en række aktuelle emner, give vores holdninger til kende og talt samarbejde, for Kalaallit er de eneste folk i Kongeriget der lever i Arktis.”

For nærmere information kontakt Departementschef Mininguak’ Kleist på e-mail: mikl@nanoq.gl eller tlf. + 299 34 51 48