Gå til sidens indhold

Erindring vedr. gældende regler for Isbjørnefangst

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Et billede af isbjørn

Departementet for Fiskeri og Fangst skal i forbindelse med den igangværende fangst af isbjørne hermed erindre om de gældende regler herfor.

Fangstmetoderne for isbjørnefangst kan variere fra sted til sted afhængigt af de lokale forhold. Nogle steder jager man isbjørne med hundeslæde, mens man andre steder jager isbjørne med jolle. Det er forbudt at anvende motoriserede køretøjer inkl. snescootere og ATV-er til isbjørnefangst samt til transport til og fra fangstområderne.

Departementet skal understrege, at den i områder med havis påbegyndte fangstmetode, hvor man i forbindelse med garnfangst af sæler tager skindet og efterlader resten af sælen for at lokke isbjørne til området, er forbudt. Der skal i den forbindelse fra Departementet også erindres, at man ved sælfangst skal hjembringe alt kød, spæk og andre brugbare dele fra fangsten eller deponere disse.

De nævnte gældende regler for isbjørnefangst og sælfangst har grundlag i de gældende bekendtgørelser: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 3 af 14. september 2018 om fangst og beskyttelse af isbjørne samt Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 12. november 2010 om beskyttelse og fangst af sæler. Overtrædelser af bestemmelser i bekendtgørelserne kan medføre bødestraf og/eller konfiskering af fangst.

For nærmere information kan man kontakte afdelingschef Amalie Jessen på e-mail: ama-lie@nanoq.gl og tlf. +299 34 53 04.