Gå til sidens indhold

Naalakkersuisut har udpeget medlemmer til Anti Doping Grønlands ledelse og til Grønlands Dopingnævn

Sendes af: Departement for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke

Naalakkersuisut har udpeget medlemmer til Anti Doping Grønland samt Grønlands Dopingnævn, som skal fungere for perioden 1. november 2022 til 31. oktober 2026.

I henhold til Inatsisartutlov nr. 15 af 6. juni 2016 om idræt og motion skal Naalakkersuisut udpege medlemmer til Anti Doping Grønlands ledelse og til Grønlands Dopingnævn for en 4-årig periode.

Anti Doping Grønlands ledelse
Anti Doping Grønlands ledelse har til formål at målrette, optimere og koordinere indsatsen mod doping i idræt og motion, herunder ved forebyggelse og bekæmpelse. Anti Doping Grønlands ledelse består af 5 medlemmer, der repræsenterer viden om breddeidræt, eliteidræt og idrætsmedicinske forhold, som anses nødvendig for, at medlemmer kan varetage Anti Doping Grønlands funktioner på kvalificeret og kompetent vis. Grønlands Idrætsforbund stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Følgende udpeges som medlemmer af Anti Doping Grønlands ledelse:

  • Ulrik Blidorf og Sara Biilmann, indstillet af Grønlands Idrætsforbund
  • Jannik Isidor Og Christina Johnsen, indstillet af Elite Sport Greenland
  • Gitte Drachmann Hansen, indstillet af Landslægeembedet

Grønlands Dopingnævn
Grønlands Dopingnævn skal behandle klager over Anti Doping Grønlands afgørelser vedrørende overtrædelser af antidopingsregler. Grønlands Dopingnævn består af 3 medlemmer. Naalakkersuisut stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.

Følgende udpeges som medlemmer af Grønlands Dopingnævn:

  • Marie Louise Frederiksen, indstillet af Landsdommeren
  • Jesper Søndergaard Olesen, indstillet af Landslægeembedet
  • Kista Isaksen, indstillet af Grønlands Idrætsforbund og Elite Sport Greenland

For yderligere information kontakt:
Ministersekretær Rosa Thorsen, Telefon: +299 345000/345702, e-mail: rose@nanoq.gl