Gå til sidens indhold

Forskudsudbetaling af årlig bonus til fangere i Nord- og Østgrønland.

Sendes af: Departement for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel
Umiatsiat

For at afhjælpe i denne ekstraordinære, udfordrende situation for fangerne, har Naalakkersuisut besluttet, at den årlige bonus fra Great Greenland skal forskudsudbetales inden jul.

Forskuddet gives til fangere i Upernavik og Qaanaaq med bygder samt hele Østgrønland, og forskuddet er allerede ved at blive udbetalt. Flere end 200 fangere, i de nævnte områder, kan forvente deres bonus indsat på deres konti snarligt.

For fangere i resten af landet vil bonussen blive udbetalt efter sidste indhandling er afsluttet.

”På baggrund af de bekymrende forhold i Nord- og Østgrønland forudbetales bonus fra Great Greenland ekstraordinært. Naalakkersuisut undersøger og afdækker alle muligheder, der kan afhjælpe situationen. Vi håber udbetalingen før Jul vil blive til gavn for de berørte familier.” Sådan udtaler Vivian Motzfeldt, Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel.

For yderligere oplysninger kontakt Departementet for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel, på e-mail: isiin@nanoq.gl.