Gå til sidens indhold

Kvoterne for kystnært fiskeri for 2023 fastsat

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst
Fiskere

Hellefisk
Område 47

I område 47, er rådgivningen steget med 20 % for Diskobugten og Upernavik. Den er uændret for Uummannaq. Kvoterne er fastsat til samme niveau som for sidste år. Kvoten for hhv. Diskobugten, Uummannaq og Upernavik fordeles mellem joller og fartøjer efter fordelingsnøglen. I jollefiskeriet oprettes der igen i år kvartalskvoter. Fordelingen mellem segmenterne og de forskellige kvartaler kan tilgås på gflk.gl via de ugentlige kvoteoptagsoversigter.

Øvrige Grønland
For områderne Nuuk og Paamiut-Qaqortoq fortsættes planen om at tilpasse kvoten til rådgivningen, og dermed er kvoten faldet med 160 tons i Nuuk og 99 tons i Paamiut-Qaqortoq fra 2022.
Som noget nyt i år, har Østgrønland fået tildelt en kvote. Tidligere har der været frit fiskeri. Kvoten er fastsat på baggrund af en ny forvaltningsplan for det havgående fiskeri efter hellefisk, der træder i kraft 1. januar. Forvaltningsplanen tilsiger, at kvoten til det kystnære fiskeri, skal tages fra den havgående kvote for hellefisk, da de anses som samme bestand.

Torsk

Rådgivningen for torsk har været faldende siden 2019.
Kvoten for torsk gælder hele Grønland og er fastsat til 17.000 tons, hvilket er et fald på 4.000 tons fra 2022. Der er besluttet en plan om at tilpasse kvoten til rådgivningen over en årrække.
Heraf tildeles 1.000 tons til fritidsfiskere til indhandling.

Stenbider
Fiskeriet efter stenbiderhunner i Vestgrønland forvaltes efter en forvaltningsplan, der fastsætter at kvoten skal følge rådgivningen. Kvoten er fastsat til 1475,3 tons, der er det samme som rådgivningen. Dette er uændret fra 2022.
Kvoten bliver tildelt de 7 forvaltningsområder på baggrund af fordelingsnøglen i forvaltningsplanen.

Krabber
Der gives rådgivning for 5 forvaltningsområder i krabbefiskeriet. Rådgivningen er enten uændret eller steget. Fiskeriet efter snekrabber i Vestgrønland forvaltes efter en forvaltningsplan, der fastsætter at kvoten for kategori 1 og 2 områder skal følge rådgivningen. For de 3 kategori 3 områder, fastsætter forvaltningsplanen en adaptiv kvote, der er uændret for 2022. I alt forøges den samlede kvote for krabber med 548 tons fra 2022.

Kammuslinger

Kvoten for kammuslinger gælder for hele Grønland og er fastsat til 2.520 tons. Det er den samme som for 2022. Fordelingen af kvoten til forvaltningsområderne, er også den samme som for 2022. Forvaltningsområdet Øvrige Grønland er lukket for fiskeri i 2023, for at beskytte havbunden.

En oversigt over TAC for de kystnære arter kan ses på Naalakkersuisut.gl

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl.