Gå til sidens indhold

Ny strategi sÊtter fokus pÄ faglig opkvalificering pÄ handicapomrÄdet

Sendes af: Departement for Børn, Unge og Familier
Mimi Karlsen
Naalakkersuisut lancerer ny strategi for døgntilbud til personer med handicap. Strategien sætter fokus på efteruddannelse og opkvalificering af personalet, som skal øge livskvaliteten for personer med handicap.

Naalakkersuisut ønsker at give handicapområdet et markant løft. Med den nye strategi ”Strategi for Landsdækkende døgntilbud for personer med handicap 2022-2025” lægger Naalakkersuisut op til at efteruddanne og opkvalificere personale på døgntilbud, for at sikre en tilstrækkelig kvalitet i det pædagogiske arbejde på handicapdøgnområdet.

”Tak til alle de dedikerede medarbejdere på døgntilbuddene for deres indsats for vores medborgere med handicap. Vi skal blive endnu bedre til at klæde personalet på, ved at give dem faglige redskaber og efteruddannelse, og denne strategi danner rammen for det,” udtaler Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed Mimi Karlsen.

Naalakkersuisut arbejder på at oprette en efteruddannelse i specialpædagogik på Socialpædagogisk Seminarium. Efteruddannelsen skal være målrettet socialpædagoger og bidrage til, at en større andel af personalet på døgntilbud imødekommer behovene på området, med en specialiseret uddannelse.

Nye medarbejdere har ofte ingen eller meget lidt erfaring med handicapområdet. Der skal derfor igangsættes et fastlagt introforløb for nye medarbejdere. Introforløbet er fagligt velunderbygget og sikrer, at medarbejdere har en ensartet forståelse af opgaven.
Socialpædagogisk Seminarium har i samarbejde med Socialstyrelsen udviklet kurser til ufaglærte ansatte på døgntilbud for personer med handicap.

Det er et vigtigt mål for Naalakkersuisut at fastholde og videreuddanne personale på døgntilbuddene. I Qeqqata Kommunia er der eksempelvis gjort erfaringer med at udlåne personale mellem døgntilbud og -institutioner for at dække vagtplanen ind, når medarbejdere er på kursus. Disse lokale netværk bør udvides og vedligeholdes, så der på længere sigt er flere medarbejdere, der gennemfører opkvalificeringsforløb.

Strategien er bygget på samtaler og input fra forstandere for de landsdækkende døgntilbud, Socialstyrelsen, foreninger for personer med handicap og deres pårørende samt repræsentanter fra kommunerne. Derudover indgår relevant viden fra udgivelser om handicapområdet.

For nærmere information kontakt ministersekretær Naja Lynge Petersen på e-mail: nalp@nanoq.gl eller tlf: +299 34 50 00