Handicapuge 41: Mere bevægelse i fællesskab
Sendes af: Departement for Børn, Unge og Familier
Fysisk aktivitet og sunde fællesskaber kan være med til at skabe grobund for udvikling af øget livskvalitet. I forbindelse handicapugen 41, kan man nu søge penge til kreative arrangementer inden for træning.
Årets handicapuge 41 sætter fokus på ’Fysisk aktivt liv for mennesker med et handicap’. Målet er at skabe positive kropsoplevelser, være i ligeværdige relationer, opleve en bevægelsesglæde og øget selvværd igennem fysisk aktivitet.
”Fællesskaber er ikke en selvfølge for mennesker med nedsat funktionsevne. Det er vigtigt at mødes i et fælles forum, hvor der er mulighed for at skabe nye sociale relationer og sammenhold.”, lyder det samstemmende fra Pissassarfik og Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Familier og Sundhed, Mimi Karlsen.
Fysisk aktivitet forebygger livsstilssygdomme og styrker psykisk sundhed. I kraft af øget styrke og velvære i kroppen, forbedres evnen til at mestre hverdagens aktiviteter.
Penge kan søges nu
Handicapugen 41 foregår i hele landet. Frivillige og private organisationer i alle byer og bygder samt kommunerne kan nu søge penge til kreative arrangementer og aktiviteter inden for emnet: ’Fysisk aktivt liv for mennesker med et handicap’.
Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2022 kl. 12:00. Ansøgningsskemaet kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside.
Kontakt
For nærmere information kontakt ministersekretær Tuperna Kristensen på e-mail: tukr@nanoq.gl eller tlf: +299 34 55 83