Upernaviks 250-års jubilæum fejres med ny legeplads
Sendes af: Departement for Boliger og Infrastruktur
En af landets ældste byer, Upernavik, kan i år fejre sit 250-års jubilæum. Som led i fejringen opføres en ny legeplads i byen. Legepladsen gives som gave af Naalakkersuisut til byens borgere og forventes opført i 2023. Gaven er overrakt af Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen i forbindelse med byens fejring.
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Erik Jensen udtaler:
”Det glæder mig at vi i forbindelse med fejringen af Upernaviks 250-år lange historie, kan tildele denne legeplads til byens borgere. Byens lange historie fortjener at blive fejret og det er mit håb at legepladsen vil bringe byens borgere mange nye gode stunder”.
Naalakkersuisut overrækker en legeplads til Upernavik i anledning af byens 250 års jubilæum. På billedet kan ses: Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur, Erik Jensen, Naalakkersuisoq for Fiskeri og Fangst, Karl Tobiassen samt lokaludvalget i Upernavik.
For yderligere information kontakt Departementet for Boliger og Infrastruktur på box909@nanoq.gl