Gå til sidens indhold

Departementchef stopper

Sendes af: Formandens Departement

Efter 8 år i departementet og heraf 2½ år som departementschef, har departementschefen for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke efter eget ønske valgt at opsige sin stilling.

Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Peter Olsen siger:
”Det er med beklagelse, at vi har modtaget Karsten Peter Jensens opsigelse. Vi mister hermed en dygtig departementschef som i mange år har leveret et stort stykke arbejde i departementet. Jeg vil gerne takke Karsten for den arbejdsindsats og faglige rådgivning han i mange år ydet for Naalakkersuisut og ønsker ham alt det bedste fremover”.

Karsten Peter Jensen udtaler:
”Det har ikke været nogen nem beslutning. I livet skal der tages valg som føles rigtige. Derfor har jeg valgt at opsige min stilling i departementet. Det har været spændende og en fornøjelse at arbejde med så mange dygtige mennesker gennem en årrække. De har været med til at sikre, at jeg har nydt at gå på arbejde. Jeg skylder medarbejdere, kolleger og samarbejdspartnere en stor tak. Jeg vil gerne takke for det gode samarbejde vi har haft de seneste par år.”