Flytning af de fødende i Kujataa til Dronning Ingrids Hospital
Sendes af: Departement for Sundhed
På grund af mangel på kirurgisk beredskab i Qaqortoq, vil fødende i Kujataa blive tilbudt omvisitering til at skulle føde i Nuuk.
Ordningen er midlertidig for perioden fra den 28. august 2022 og frem til begyndelsen af januar 2023.
Det forudsætter et kirurgisk beredskab at være fødested i Sundhedsvæsenet. Det kirurgiske beredskab skal sikre, at det på fødestedet, er muligt at håndtere et kejsersnit, blødningskomplikationer og visse uventede tilstande hos det nyfødte barn.
Trods en meget intensiv rekrutteringsindsats over en lang periode, har det desværre ikke været muligt at rekruttere læger med ovenstående kirurgiske kompetencer og erfaringer i Region Kujataa i perioder af efteråret 2022.
Uden læger med de anførte kompetencer vil Region Kujataa ikke kunne varetage det besluttede kirurgisk beredskab ved et fødested frem til en gang i løbet af januar 2023.
- Det er en ærgerlig situation, at Sundhedsvæsenet er nødsaget til at foretage tilpasninger i fødselsbetjeningen med kort varsel, siger Mimi Karlsen. Jeg har stor forståelse for den usikkerhed ændringen kan medføre hos de berørte familier. Det er samtidig vigtigt at huske, at kravene til et fødselsberedskab er fastsat for at sikre moderen og barnets sikkerhed under og efter fødslen.
Sundhedsvæsenet forsøger fortsat med alle midler at ansætte en kirurg med kompetencer til fødselsberedskabet.
Alle de berørte familier vil på direkte besked fra Sundhedsvæsenet.
For yderligere oplysninger kontakt:
Frederik Kristiansen (Departementet for Sundhed)
Toqq/direkte 34 56 85
frek@nanoq.gl