Gå til sidens indhold

Overførsel af kvote til jollesegmentet

Sendes af: Departement for Fiskeri og Fangst

Overførsel af kvote til jollesegmentet i område 47
Bekendtgørelse om licens og kvoter til fiskeri muliggør at eventuelt uopfiskede mængder hellefisk fra fartøjssegmentet i forvaltningsområde 47, Diskobugten, Upernavik og Uummannaq, kan flyttes til jollesegmentet når kvotetræksopgørelsen foreligger.

Fiskeriet efter hellefisk i forvaltningsområde 47, Diskobugten, Upernavik og Uummannaq, med fartøjer over seks meter reguleres ved hjælp af individuelle omsættelige kvoter (IOK). Med henblik på at sikre en optimal udnyttelse af de omsættelige kvoter, er der åbnet mulighed for, at årskvotemængder til en vis grad kan flyttes imellem årene.

Dette betyder, at licensindehaverne efter 15. november kan tage forskud på næste års kvote, hvis der er behov herfor. De kan også tage uopfiskede årskvotemængder med ind i det nye år under betingelse af at de opfiskes inden 30 juni.

Efter denne dato tilbageføres de uopfiskede mængder til det foregående år. Disse typer af kvoteflytninger kaldes kvoteflex.

Bekendtgørelse om licens og kvoter til fiskeri som trådte i kraft 1. januar 2021 giver mulighed for, at Naalakkersuisut kan refordele de uopfiskede fremførte årskvote-mængder, som tilbageføres fra fartøjssegmentet.

Dette giver Naalakkersuisut en mulighed for at overføre disse mængder til jollerne, når kvotetræksopgørelsen foreligger. Hvis der er behov herfor, kan Naalakkersuisut også beslutte at genfordele de uop-fiskede fremførte årskvotemængder på fartøjs-segmentet.

Overførsel af kvoteflex til jollesegmentet
Kvoteflexen for fartøjer i område 47 er netop blevet opgjort og 3.662 tons uopfisket kvote er ført tilbage til 2021. Naalakkersuisut har den 18. august 2022 overført følge-nde kvotemængder til jollesegmentet i forvaltningsområde 47:

Diskobugten: 2.029 tons
Upernavik: 702 tons
Uummannaq: 100 tons

Da fiskeriet forvaltes via kvartalsskvoter fordeles kvoterne ud på 3. og 4. kvartal jf. nedenstående tabeller.

Tabel 1: Forvaltningsområde 47 - Diskobugten

 Diskobugten  3. kvartal  4. kvartal
 Kvote  1.783  0
 Overførsel  1.479  550
 Ny kvote  3.262  550

Tabel 2: Forvaltningsområde 47 - Upernavik

 Upernavik  3. kvartal  4. kvartal
 Kvote  1.989  587
 Overførsel  377  325
 Ny kvote  2.366  912

Tabel 3: Forvaltningsområde 47 - Uummannaq

 Uummannaq  3. kvartal  4. kvartal
 Kvote  2.372  910
 Overførsel  50  50
 Ny kvote  2.422  960

Den resterende kvote sættes til side som eventuel reserve.
Der vil ikke blive foretaget kvoteforhøjelser i 2022.

For nærmere information kontakt Departementet for Fiskeri og Fangst, apn@nanoq.gl.