Gå til sidens indhold

Departementchef genansættes

Sendes af: Formandens Departement

Naalakkersuisut har besluttet at forlænge ansættelsen af 52-årige Nikolai S. Christensen som chef i departementet for Finanser og Ligestilling. Nikolai S. Christensen har de sidste 21 år arbejdet i forskellige stillinger, først i Hjemmestyret, siden Selvstyret. De seneste 7 år har han været ansat som departementschef.

“Nikolai S. Christensen er en fagligt stærk profil, med evnen til at overskue et kompliceret fagområde. Han trækker i det daglige på mange års erfaring og har en indgående viden om samfundet. Dette er helt afgørende for en stilling, hvor der samarbejdes tæt med andre departementer og hvor den politiske betjening kræver meget præcision. Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet”, udtaler Naalakkersuisoq for finanser og ligestilling, Naaja H. Nathanielsen.