Gå til sidens indhold

Múte besøgte Royal Arctic Line

Sendes af: Formandens Departement

Fredag d. 19. august holdte formanden for Naalakkersuisut Múte Bourup Egede orienteringsmøde med bestyrelsesformand Paaviaaraq Heilmann og direktør Verner Hammeken. Mødet var det første i en række orienteringsmøder med alle de selvstyreejede aktieselskaber, og er et led i udrulningen af Naalakkersuisuts ambitioner om et mere aktivt ejerskab.

Múte Bourup Egede: ”Det er vigtigt for mig at holde orienteringsmøder med vores selskaber. Der er god mulighed for at give selskaberne dialog og indsigt i koalitionens visioner om samfundsudviklingen.”

Royal Arctic Line blev stiftet i 1992 og er 100 procent ejet af Grønlands Selvstyre.

”Jeg har haft en god snak med ledelsen i Royal Arctic Line. Mødet er det første af den slags med vores selskaber. Mødet dannede ramme for gode diskussioner om selskabets fremadrettede strategi og vision, og vil danne en rød tråd frem til næste års generalforsamling og sikre grundlaget for det kommende års arbejde med selskaberne”, siger Múte Bourup Egede.

For yderligere information, kontakt Formandens Departement på govsec@nanoq.gl.