Nyt system skal overvåge fjeldene ved Karratfjorden
Udvikling af et overvågningssystem skal danne grundlag for risikostyring i forbindelse med de ustabile fjeldpartier ved Karratfjorden
Sendes af: Departementet for Råstoffer og Justitsområdet
Departementet for Råstoffer og Justitsområdet er ved at udvikle et overvågningssystem, således at ustabile fjeldsider kan overvåges, og på sigt fungere som et varslings- og alarmsystem.
Der er i første omgang bevilliget 4,4 mio. kr. for 2022 til et udviklingsarbejde for Karrat. Involvering af nye ustabile fjeldparti ved Kigarsima er endnu ikke inkluderet i dette arbejde. Departementet vil arbejde på at kunne få den det nye fjeldskredområde med i udviklingsarbejdet. Det er planlagt, at den fysiske installering af div. udstyr sker i sommeren 2022, hvorefter der starter de første to faser af et overvågningssystem, dvs. procesforståelse og procesudvikling (se faktaboks)
Overvågningssystemet vil være den første af sin slags i Grønland. Desværre kan man ikke bare købe et færdigt produkt og stille det op på stedet. Hver beliggenhed kræver nye beregninger for at kunne vurdere egnede sensorer mv. Derfor kan man ikke bare kopiere et evt. Karrat- overvågningssystem til et nyt område. Der samarbejdes med de dygtigste eksperterne indenfor seismik og fjeldskredsovervågningssystemer, som skal sikre den højeste mulige kvalitet.
Departementet kan derfor heller ikke med sikkerhed sige, hvornår reel varsling og alarmering kan påbegyndes, men vil involvere og informere den berørte samfund jævnlig under udviklingen. Der arbejdes på at få varsling-og alarmsystemet i drift hurtigst mulig.
En mere detaljerede rapport om Karrat forundersøgelser kan ses her.
For nærmere information kontakt Departementet for Råstoffer og Justitsområdet, asn@nanoq.gl
